Danske ord fra arabisk

Danske ord fra arabisk

kaffe

Dansk | Arabiske ord i dansk | Det arabiske sprog | Koranen

Dansk

Over 90% af det danske ordforråd kommer fra andre sprog, først og fremmest plattysk (nedertysk, nedersaksisk) som har leveret omkring en tredjedel af gloserne i moderne dansk. Andre storleverandører er fransk og tysk. Der er også en del fra latin og græsk. Og nogle fra italiensk og spansk og portugisisk. Og også noget norsk, svensk og oldnordisk. Og selvfølgelig nuomdage lots of engelsk. [2]

Arabiske ord i dansk

Ordforrådet i arabisk er meget stort. Fra tidlig tid har sproget optaget låneord fra aramæisk og persisk, og i dialekterne findes låneord fra tyrkisk. I de sidste 200 år har arabisk endvidere lånt fra europæiske sprog.

Påvirkningen er også gået den anden vej og arabisk har påvirket andre sprog som persisk, tyrkisk og urdu samt afrikanske sprog som swahili og berberisk. I middelalderen optog europæiske sprog mange arabiske låneord, de fleste via spansk.[1]

Her er en række danske ord der stammer fra arabisk [1,2]:

abrikos (al barqoq fra latin præcox = tidligt moden)
admiral (amr al (bahr) = admiral)
albatros (al quadras = spanden)
Aldebaran, Betelgeuze og mange andre stjernenavne
algebra (al jabr = forening)
algoritme (al Khwarizmi = Usbekistan, hvor det blev opfundet)
alkohol (al kohl = det fine (pulver))
alkove (al qubba = lille rum, niche)
alkymi (kymi er græsk)
almanak (manak er fra græsk (måne))
amulet (hamala = bære)
arabesk
atlask (atlas = glat)
azur (lazaward = blå)
bor(aks) (buraq)
ciffer (sifr = tom, nul)
cotton (al godon = bomuld)
fakir (faqir = fattig, hellig mand) via indisk
gazelle (ghazaala)
giraf
hash (hashish = hamp)
havari
kaffe (qahwa)
kaffer (kafir = vantro)
kalfatre
kalium, alkali (al qali = salturt, saltholdig aske)
kamel (gamal)
kohl (kohl = fint (pulver))
lut (al ut = lut)
madras (matrah = siddepude)
mafia, via italiensk
magasin
mokka (kaffens udskibningshavn i Yemen)
monsun (mavsim = årstid)
myrrha (murr = bitter)
olé (w-allah = åh, Gud) via spansk
ramasjang (ramadhan = fastemåneden(s festligheder)) via fransk
razzia, via italiensk
safran
sirup (sjarap = saft, vin)
sofa (suffah)
Sudan (sort, neger)
sukker
talisman (tilsam er fra græsk telesma = indvielse)
zenit(h) (as samt = vejen (over hovedet))

Det arabiske sprog

Arabisk hører ligesom hebraisk, etiopisk og akkadisk til den semitiske sproggruppe inden for den hamito-semitiske sprogæt. Sproget tales i et område, der strækker sig fra Nord- og Vestafrika til Etiopien. I øst afgrænses det af spredte grupper i Iran, Afghanistan og Centralasien. For arabisk som kulturelt begreb.

De tidligste eksempler på sproget kendes fra assyriske og græske tekster, hvor arabiske navne indgår, fra nabatæernes aramæiske tekster og fra nogle dialekter i indskrifter fra omkring Kristi fødsel, fundet på Den Arabiske Halvø.

Den arabisktalende befolkning er tosproget. Klassisk arabisk bruges kun i skrift og oplæsning og læres i skolen. I daglig tale bruger man forskellige dialekter, hvis udtale, grammatik og ordforråd varierer inden for de arabiske lande. Disse dialekter er modersmål for ca. 242 mio. (2014).

Klassisk arabisk er det sprog, man finder i poesi, ordsprog og beretninger om krige fra tiden før islam. Man finder det i Koranen, i Muhammeds og de første kaliffers breve, i de overleverede beretninger om Muhammed og i de ældste arabiske håndskrifter. Dette sprog blev standardiseret af arabiske filologer i 700-tallet og 800-tallet og blev til den islamiske religions, kulturs og videnskabs sprog og brugt også af andre muslimer end araberne.

Også moderne arabisk litteratur er skrevet på klassisk arabisk. Bortset fra sproget i nogle teaterstykker og i visse dialoger i romaner og noveller er maltesisk den eneste arabiske dialekt, der skrives. Forskellen mellem en moderne tekst og en fra middelalderen ligger i ordforråd og stil — ikke i grammatik og retskrivning.[1]

Koranen

En arabisk student kan altså læse Koranen som er mere end 1400 år gammel tekst, hvilket på europæiske sprog kun er muligt for videnskabsmænd.

Arabisk grammatik er udledt af Koranens tekst. Koranen er det første store værk på arabisk sprog, som på daværende var et ungt sprog. Koranen er direkte årsag til, at klassisk arabisk har kunnet eksistere uændret helt op til i dag, dvs. i mere end 1.400 år.

 

Kilder

[1] http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprog%C3%A6tter_…

[2] http://www.olestig.dk/dansk/laaneord.html

This entry was posted in Featured, Islam i Danmark og i verden and tagged , , , , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.