Slægtskab i Islam | At kendes ved hinanden| Retten til at vide | Adoption |Kunstig befrugtning| At slå børn ihjel | Børns rettigheder | Forældres rettigheder | Forskellige tro i familien
Slægtskab i Islam
Allah har forbudt sex uden for ægteskab, så det uden tvivl kan bestemmes, hvem der er et barns forældre. Ethvert barn der bliver født i et ægteskab vil være barn af kendte forældre, kendt af hele samfundet, og derved kan det enkelte familiemedlem påkalde sig de rettigheder, der er givet børn og forældre i Islam.
”…Men slægtninge står hinanden nærmere ifølge Allahs bog. Sandelig, Allah er alvidende om alt.” [Koranen 8:75]
Biologiske relationer har altså en særstatus i Islam. Vi ser her kun på forholdet mellem forældre og børn.
At kendes ved hinanden
Det er en synd i Islam, at benægte eller ikke at ville kendes ved sine forældre eller sine børn. Man må ikke benægte en blodrelation. At sige, at han eller hun ikke er min søn eller datter er ikke tilladt. På samme måde må børn ikke give udtryk for eller tilkendegive, at nogen anden er forældre end de biologiske forældre.
Retten til at vide
Der kan opstå tvivl om hvem faderen til et barn er, hvis fx. faderen rejser tvivl om dette i et ægteskab. Hvis der er tvivl om, hvem der er faderen til et barn og manden ikke har nogen beviser mod sin hustru, undtagen sit eget udsagn, skal de begge aflægge ed om, at de ikke lyver, og at hvis de lyver må Allahs vrede ramme dem. Der er således ikke en dom eller straf på mistanke alene. I dag er DNA test en stor hjælp til, at afgøre den slags stridigheder. Før denne metode blev mulig, har Islam beskyttet kvinder mod mænds mistro ved ed, som nævnt ovenfor.
Adoption
I Islam betragtes adoption som en god gerning, hvis man derved hjælper en anden familie eller et barn.
Profeten Muhammad, fred være med ham, slog to fingre sammen og sagde,
”Jeg, og den person som tager sig af et forældreløst barn, vil være som disse to i Haven (Paradis).”
Men en adoptivsøn eller datter skal vide, hvem dets biologiske forældre er og vide, at vedkommende er adopteret. Et adoptivbarn kan ikke arve fra adoptivforældrene, som de biologiske børn kan. Adoptivbarnet arver fra sine biologiske forældre som sine biologiske søskende. Forældre kan derfor ikke, ved fx. at adoptere et barn, som de synes særligt godt om, gøre forskel på børnene.
Kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning er tilladt i Islam, på den betingelse, at det foregår inden for et ægteskab. Sæddet må kun doneres af kvindens ægtefælle og ikke andre. På samme måde må en mand ikke benytte en anden kvinde til, at bære sit barn end sin hustru. Forældre og børn vil derfor have en normal relation, som ved en normal fødsel.
At slå børn ihjel
Forældre må ikke slå deres børn ihjel. Det gælder både inden fødsel (når graviditeten er konstateret) og efter fødsel. Det gælder uanset om de frygter fattigdom, handicap eller fx. hvis barnet skulle være en pige (som det er i flere kulture). Koranen siger om de troende, at de skal love, at de:
”…ikke vil stjæle, ikke have sex udenfor ægteskab, ikke dræbe deres børn…”
– Koranen 60:12
Kun i tilfælde af, at moderens liv er i fare under en graviditet eller fødsel, går hensynet til moderens liv forud for barnets liv, og barnet bør aborteres.
Børns rettigheder
Et barn har ret til at få et godt og smukt navn. Et navn det ikke bliver ked af senere i livet. Et barn har ret til mad, drikke, uddannelse, kærlighed og omsorg. Forældre har ikke ret til at svigte et barns behov eller at misbruge det.
Børns blufærdighed må ikke krænkes. Når børn bliver bevidste om køn, skal forældre sørge for, at børnenes senge skilles og deres blufærdighed ikke krænkes. På samme måde må forældre ikke vise sig over for deres børn uden, at være tildækkede. Nøgenhed, svømmedragter og mikrobukser hører altså ikke til i Islam, hverken hjemme overfor familien eller i offenlighed.
Om forsørgelse har Profeten sagt:
”Enhver af jer bærer et ansvar for dem, der er under jer.”
”Allah vil spørge enhver ansvarlig, om de folk der var under ham. Og en mand vil blive spurgt om sin familie.”
”At spilde det, der kunne være gået til omsorg af dem, der er afhængige af jer, er en synd.”
Udtrykket ”at spilde det, der kunne være gået til omsorg..” gælder fx at spille penge væk, drikke det væk eller at leve i luksus mens familien, området eller landet lever i fattigdom. Koranen siger:
“Giv slægtninge, de fattige og de vejfarende deres ret, og odsl ikke jeres velstand bort.
Sandelig, dem, som bortødsler, de er Satans brødre. Og Satan er sin Herre meget utaknemmelig.”
– Koranen 17:26-27
Børn har ret til at blive behandlet lige af deres forældre. En mor gav en gave til sin søn (muligvis en plantage). Så der ikke skulle være tvivl om, at sønnen havde fået denne gave frivilligt af forældrene, bad hun sin mand om, at besøge Profeten og fortælle, at sønnen nu var den retmæssige ejer.
”Har du andre børn?” spurgte Profeten.
”Ja” sagde han.
”Har du givet dem alle det samme?”, spurgte Profeten.
”Nej”, svarede han.
”Det er ikke retfærdigt, og jeg kan ikke være vidne til andet end, hvad der er retfærdigt”, svarede Profeten.
En anden gang sagde profeten:
”Frygt Allah og behandl jeres børn lige.”
Det kan være i orden for forældre, at forskelsbehandle deres børn, med positiv særbehandling, hvis et barn har handicap.
Forældre kan ikke gøre børn arveløse i Islam. Forældre kan heller ikke bestemme hvem der får hvor meget. Det er fordelt på forhånd ved lov i Sharia, så forældre ikke misbruger deres magt til, at forfordele blandt børn og slægtninge. Forældre må højst donere en tredjedel til velgørende formål (til fx. moskeer, børnehjem, hospitaler etc), mens resten skal fordeles som arv til familien.
Forældres rettigheder
Efter Gud og Islams bud om tilladt og ikke-tilladt, skal børn adlyde og tjene deres forældre. Af forældrene har moderen første ret til at blive tjent og adlydt.
Koranen siger:
”Og Vi har befalet mennesket at behandle sine forældre godt. Hans mor bar ham med smerte og fødte ham med smerte. Og hun bærer ham indtil afvænningen i tredive måneder.”
– Koranen 46:15
Profeten sagde:
”Allah venter med at straffe alle synd indtil efter døden, undtagen ulydighed overfor forældre, som Allah straffer synderen for her i livet inden hans død.”
Engang kom en mand til Profeten og spurgte:
”Hvem fortjener mest min omsorg?”
”Din mor”, svarede Profeten.
”Hvem derefter?”, spurgte manden.
”Din mor”, svarede Profeten.
”Hvem derefter?”, spurgte manden.
”Din mor”, svarede Profeten.
”Hvem derefter?”, spurgte manden.
”Din far”, sagde Profeten.
Koranen siger:
“Og din Herre har befalet, at I ikke må tilbede andre end Ham, og at I skal behandle jeres forældre med godhed. Hvis en af dem eller begge skulle nå en høj alder hos dig, så giv ikke udtryk for utilfredshed overfor dem. Og skæld ikke ud på dem. Sig dem kærlige ord.
Sænk din ydmyghedens vinge over dem af medfølelse og sig – “Min Herre! Vis dem nåde, som de viste mig, da de opfostrede mig, da jeg var lille”.”
– Koranen 17:23-24
Det er ikke tilladt at bortrejse fra sine forældre uden deres tilladelse. Profeten afviste flere i, at drage i krig med ham, og bad dem i stedet gå tilbage til deres forældre og tjene dem, eller at spørge om forældrenes tilladelse til, at drage ud med Profeten, fred være med ham.
Forskellige tro i familien
Der er ikke forskel på de ovennævnte forhold hvis forældre eller børn har forskellige tro. Islam tilskynder ikke til, at en muslim forlader sin familie og slægtninge. Man skal opretholde sine familerelationer overfor slægtninge, akkurat som hvis de var muslimer. Kun hvis der er tale om, at man ikke kan overholde sin tro, må man holde inde i den udstrækning det er nødvendigt. Hvis forældre, børn eller slægtninge ønsker noget af dig eller, at du skal medvirke til noget, som er i mod Islams leveregler og tro, skal man ikke adlyde dem deri.
Allah siger:
”Og vi tilskyndede mennesket til, at være god mod sine forældre…
Men hvis de prøver at få dig til, at sætte andre ved siden af Mig, som du ikke har nogen viden om, så adlyd dem ikke. Vær god mod dem I det jordiske liv. Følg dem, som vender sig til Mig. Jeres endelige tilbagevenden er til Mig alene. Så vil Jeg fortælle jer om alt, hvad I foretog jer.”
– Koranen 31:14-15
Fra Koranens beretninger lader det til, at profeten Noah var sammen med sin søn indtil sønnens død, selvom sønnen ikke fulgte Noahs tro. På samme måde var profeten Abraham hos sin far, indtil faderen forviste ham i vrede over, at Abraham ikke fulgte faderens og samfundets tro. Fred være med dem begge.
Bearbejdet uddrag af “The lawful and the prohibited in Islam”, Yusuf al-Qaradawi, 1993, s 221-236.
