Førte møde | Fra gæster til medborgere | Efterkommere | Nye danske muslimer | Muslimer i Danmark | Kulturforskelle | Muslimers praksis

Første møde

Nogle af historiens tidligste møder mellem europæiske lande og muslimske lande skete i vikingetiden. Man har flere steder fundet arabiske mønter og man ved fra andre kilder, at der i udstrakt grad blev handlet mellem disse dele af verden. Det bekræftes også af, at man indenfor arabiske litteratur kan læse om den arabiske opdagelsesrejsende og diplomat Ahmed Ibn Fadlan, der i 900-tallet møder en gruppe vikinger på sin rejse nordpå, hvorfra vi har et af historiens ældste vikingeportrætter.

Fra gæster til medborgere

Som følge af Europas højkonjunktur og deraf følgende arbejdskraftmangel, skete der i slutningen af 1960’erneen indvandring af arbejdskraft fra muslimske lande. Med denne arbejdskraft kom Danmark igen i berøring med muslimer og Islam. Indvandrerne kom først og fremmest for at arbejde for en kortere periode, men i takt med at flere stiftede familie og fik børn, der gik i dansk skole, talte dansk og havde danske legekammerater, blev det sværere at vende tilbage. I mellemtiden begyndte flere indvandrere også så småt at engagere sig i samfundet. Der blev etableret etniske kulturhuse, der både fungerede som sociale samlingspunkter og husede kulturelle og religiøse aktiviteter. Hermed blev grundstenene til flere af Danmarks moskemiljøer lagt.

Efterkommere

Hvor det hos første generation i høj grad handlede om, at bevare en kulturel og national identitet, så ser vi hos efterkommere en ny tendens. Efterkommerne er født og opvokset i Danmark og føler sig dermed tættere knyttet hertil. Derfor er det også naturligt, at religiøse aktiviteter i større grad søger at forbinde en dansk virkelighed med det at være muslim. I dagens Danmark kan man derfor også finde et stort antal muslimske foreninger og organisationer, der aktivt deltager i det danske samfund og hvor dansk indgår som fælles sprog. Her strækker aktiviteterne sig fra lektiehjælp til bloddonation og omsorgsarbejde på landets sygehuse. Islam er med andre ord blevet en del af det danske samfund. For mange er der derfor heller ikke et modsætningsforhold mellem at opfatte sig selv som værende dansker og muslim.

Nye danske muslimer

Udover muslimske indvandrere og efterkommere, findes der en del etniske danskere, der er konverteret til Islam. Teknisk set betragtes denne gruppe af muslimer for værende revertitter, da mennesket ifølge Islam anses for at være født muslim i kraft af en naturlig og medfødt uskyld, Muslimer kalder disse folk for revertitter da de er vendt tilbage til Islam. Der er omkring 3.000-6.000 etnisk danske muslimer i Danmark [1].

Muslimer i Danmark

Det skønnes at muslimer i Danmark kommer fra 69 forskellige lande [1]. Hovedparten af disse kommer fra følgende 15 lande: Tyrkiet, Irak Pakistan, Bosnien/Eks-Jugoslavien/Makedonien, Somalia, Iran, Libanon, Afghanistan, Marokko, Syrien, Jordan, Egypten, Kuwait, Algeriet og Tunesien. I 2006 var der omkring 203.000 muslimer i Danmark. Antallet af “moskeer” i Danmark er omkring 115 [1]. Der er ikke tale om egentlige moskeer, men derimod bedesteder beliggende i lejligheder, kælderrum, villaer og nedlagte erhvervsejendomme.

Kulturforskelle

Muslimerne i Danmark har som nævnt rødder i alverdens lande. Det betyder, at der er store kulturelle forskelle indenfor gruppen af muslimer i Danmark. Man kan hævde, at eftersom det er så stor national, sproglig og geografisk spredning mellem muslimerne i Danmark, er kulturforskellene indenfor gruppen langt større end indenfor det etniske danske samfund. Faktisk kan man finde eksempler på, at kulturforskellen mellem etnisk dansk kultur og en gruppe muslimers kultur er tættere end for to grupper indenfor den muslimske befolkning. En bosnisk muslim og en etnisk dansker kan på mange punkter have mere kulturel fællesskab end den bosniske muslim og en muslim fra Ghana.

Der er naturligvis en vigtig fællesnævner på tværs af disse 69 nationaliteter, som er den grundlæggende tro på Islam, men hvis man ser nøjere efter, så findes der mange forskelligartede opfattelser af, hvad det vil sige at være muslim – også i Danmark.

Muslimers praksis

Hvad angår at praktiserer troen, er muslimerne i Danmark fordelt over hele spektret fra praktiserende til ikke-praktiserende. Med det lånte begreb “kultur-kristen”, kalder nogen muslimer sig “kultur-muslimer”, hermed menes ofte, at Islam indgår som en del af kulturen uden at udgør en særlig betydning i dagligdagen. Det religiøse spiller en passiv rolle i ens identitet, herunder historie, traditioner og værdier. På den anden side forholder det sig modsat for dem som bestræber sig på, at praktisere Islam. Her er religionen ofte mere synlig, og udgør en væsentlig del af personens identitet. Religiøs praksis som bøn og faste opretholdes, ligesom moralske forskrifter også forsøges opretholdt. Troen på Gud er central i tilværelsen og personen vil derfor også ofte være involveret i religiøse foreninger eller deltage i andre netværk med ligesindede.

Kilder

[1] Moskeer i Danmark, Islam og muslimske bedesteder, Lene Kühle 2006