Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at vi generelt ikke besvarer disse forespørgsler:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener, allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse
  • Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke-tilladt i islam, så se f.eks. www.haya.dk eller www.islamqa.dk eller kontakt nærmeste moske

Har du brug for at tale med nogen om et personligt eller socialt problem, så ring til:

  • www.amanah.center, telefon 898 7777,  telefontider: Tirsdag til fredag 16.30 til 20.00
  • I akutte tilfælde ring til Psykiatrisk Rådgivning i den region, hvor du bor

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse og tak for din tålmodighed!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

20 Comments

  1. Hajar
    30/07/2014

    Salam alaikum

    Jeg håber i kan hjælpe mig med en konkret islams syn på handicappede, sindssygdom ramte og svage borger i samfundet.
    Jeg har nogle folkeskole elever, som vil forstå, hvorfor Gud vælger at skabe svage og syge mennekser.
    Jeg håber i kan hjælpe mig med, at give dem en afklarende svar på det, som kan tiltale deres alder.

    på forhånd tak

    • Redaktionen
      01/08/2014

      Wa alaikum assalam, fred være med dig,

      Emnet er meget interessant og livsvigtigt, men desværre forkortet her. Vi beklager, hvis formuleringen ikke passer målgruppen, og hører gerne fra læsere, der kan hjælpe med at omformulere teksten til målgruppen.

      Islam har et andet syn på de ulykker vi oplever i vores liv, end hvad vi normalt tænker.

      De ting vi regner for ulykker, så som sygdom, handicap, fattigdom og død og som rammer os uden, at vi selv er skyld i det, sker ikke fordi vi selv eller andre har gjort noget forkert. De er altså ikke en straf eller en lidelse for noget vi eller andre har gjort i dette liv eller ”tidligere”.

      Som islam ser det, er hele vores liv en prøve. Alle de ting der sker og som vi oplever som glæder eller ulykker er små og store prøver. De er prøver for os, som det sker for og for dem, der er omkring os dvs. familie, naboer og samfund. Efter døden skal vi stå over for Gud og forklare (aflægge regnskab for), hvordan vi har klaret prøverne.

      Rammes vi af sorg eller glæde og holder vi fast i troen på, at Allah er nådig og barmhjertig, og bliver ved med at være tålmodige og taknemlige overfor Ham, så har vi bestået prøven. At bestå prøverne i livet betyder, at vi får belønning for det af Gud og i sidste ende, efter døden, kommer til at bo i paradis tæt på Gud – for altid.

      Når vi rammes af en prøve, skal vi også søge al den hjælp vi kan. Folk omkring os bliver prøvet i om de hjælper eller ikke. Man må ikke fortvivle, give op eller tro på, at andre end Gud kan ændre vores liv.
      Allah siger i Koranen, at der findes midler (”medicin”) mod alle sygedomme. Kun alderdom og død findes der ikke medicin mod på jorden. Så det er vores opgave at finde kur mod sygedomme, handicap, fattigdom etc.

      Det mærkelige er, at man i islam anser glæde og lykke for at være større prøve end ulykke. Det er fordi vi mange gange husker på Gud når det går dårligt, men glemmer Ham når det går godt, som Koranen nævner flere gange.

      Dem af os der har alt i dette liv, dvs. godt helbred, penge, muligheder og god familie, får et meget vanskeligere regnskab hos Gud, for vi kunne gøre meget mere end andre, og kunne have hjulpet andre. Dem af os der er handicappede, syge, fattige eller død tidligt, får et lettere regnskab hos Gud. Dem der er stærkt handicappede, psykisk syge eller dør før puberteten kommer i paradis uden regnskab overhovedet.

      Allah har ikke skabt os mennesker eller livet uden mening, og Han er retfærdig og barmhjertig overfor alle som Han har skabt. Langt mere end en mor overfor sine børn, er Han barmhjertig overfor dem der er født med mangler eller rammes af sorg i livet.

      Håber det belyser spørgsmålet.

      mvh redaktionen

  2. Ahmet
    06/08/2014

    Vær hilset mine brødre og søstre. Guds fred være med jer.
    Alle de andre i klassen er blevet konfirmeret og det betyder selfølgelig gaver og penge.
    Jeg føler at vi ikke har en Islamisk konfirmation. Forstå mig ret jeg føler mig udenfor og der burde være en tradition hvor man holder fest hvor det drejer sig om den enkelte person. Den tradition hvor en dreng bliver fejret fordi han er blevet omskåret er en fantastisk tradition! Når man fejre eaid (staves) så er det kun små børn der får gaver. Man burde lave en fast tradition at når en dreng/pige på 18 år erkender sig som muslim, så skulle man gør det til en stor begivenhed som de fleste muslimer som har mulighed for det kunne få gavn af. I aner ikke hvor mange unge muslimer der er som føler udenfor når alle de andre får store gaver og store penge. I er velkommen til at redigere mit indlæg. Håber ikke at i kassere det her brev.

    • Redaktionen
      07/08/2014

      Assalamu alaikum Ahmet,

      Fester og gaver er godt for sammenhold og venskab i familien og uden for familien. Alle kan have fester som det passer dem og give gaver eller penge som det passer dem. Det er påskyndet i islam at komme hinanden ved også med gaver.

      Disse fester kan dog ikke gøres til en del af islam, dvs. man kan ikke sige, at disse fester giver belønning hos Gud at fejre, eller sige, at de bør fejres hvis man er muslim.

      Kun hvis Gud selv har fortalt om det i Koranen, eller vi har det direkte fra Profetens liv, er det en del af islam. Vi kan ikke gøre noget til islam der ikke er det, og heller ikke trække noget fra islam, som er en del af det.

      Mange kulture har opfundet traditioner, eller indoptaget lokale traditioner, og gjort dem til en del af religionen, uden at de er det. Festen ifm omskæring, som du nævner, er en tradition i nogle kulturer, men er ikke fra islam. Det er en lokal kultur/tradition. Om “konfirmation” som 18-årig overhovedet har med jesu lære at gøre, er et andet spørgsmål.

      Der er opfundet mange ritualer og begivenheder, blandt muslimer såvel som andre, som har det formål, at imamer, præster og forretninger kan tjene penge på religion. Koranen bruger gentagende gange udtrykket, at “disse mennesker sælger Guds tegn.”

      En muslim “konfirmerer” sin tro 5 gange dagligt, når han/hun i de daglige bønner rejser pegefingeren, og siger “Jeg bevidner, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener og profet.”

      mvh redaktionen

  3. Hassan
    15/08/2014

    Mit spørgsmål er:
    Hvis en kristen og en muslim bliver gift og muslimen vælger og blive gift med sin kone i en krike for hendes skyld
    Og med tiden før de børn og mit spørgesmål er om børne er muslimer da de har fået læst Koran og de ting de skal gøre da de var små og faren siger de er muslimer.
    Håber jeg får et svar

    • Redaktionen
      24/08/2014

      Assalamu alaikum, fred være med dig,

      Da parret ikke er viet efter islamiske ritualer, er de ikke mand og hustrue efter islamisk ret.

      Ethvert barn der dør før pubertetsalderen kommer i Haven (paradis) uden regnskab. Det er et forhold mellem Gud og børnene.

      Juridisk vil man i islam dog betragte børnene som havende samme religion som forældrene, indtil børnene selv vælger en religion. De kan vælge deres religion før eller efter puberteten.
      Det betyder f.x. at dør et barn inden puberteten, vil det blive begravet efter de religiøse ritualer, som forældrene ønsker.

      Håber det belyser spørgsmålet.

      mvh redaktionen

  4. hga
    19/08/2014

    I DR2 “Deadline” mandag d. 18. august havde Krasnik et interview med en journaliststuderende i forbindelse med hans interview med Pia Kjærsgaard ang. “kalotdebatten”.
    Hun – den journaliststuderende – kom med en bemærkning, som jeg undrede mig over.

    Hun sagde, at Islam påbød både mænd og kvinder at være tildækkede. Hvad er det for påbud om, at mænd skal være tildækkede, hun henviste til?

    Jeg mener ikke at have set “tildækkede mandlige muslimer” i Danmark.

    • Redaktionen
      24/08/2014

      Hej hga,

      Formålet med beklædning og tildækning i islam er både at skåne sig mod vind og vejr, og at dække sig til, så kroppen ikke er seksuelt fristende for andre.
      Både mænd og kvinder har pligt til at sørge for, at deres påklædning og adfærd ikke frister andre. Derfor er bl.a. stramtsiddende tøj, gennemsigtigt tøj, smykker der udstilles eller make-up ikke tilladt i offentlighed for begge køn.

      I den henseende er kravet den samme til begge køn. Måske er det det, der menes i pågældende udsendelse.

      mvh redaktionen

  5. Sofus
    20/08/2014

    Jeg overvejer virkelig at købe en halskæde med en halvmåne som jeg har hørt en muslim kan bære med sig med stolthed og en påmindelse på at man er en troende muslim. Jeg har læst at man ikke skal have den med på toilettet, det er også fair nok. Men at man ikke må gå med halskæde fordi en kvinde går med det, er noget jeg ikke helt kan forstå. En kvinde må da også godt gå med bukser hvis hun vil! Islam er svær at definere og det er kun godt. Man er nød til at flytte Koranens “love” til et moderne samfund. Har jeg ret?

    • Redaktionen
      24/08/2014

      Hej Sofus,

      Blot til orientering, er “halvmånen” ikke et religiøst symbol der stammer fra islam selv. Der er ingen belæg for dette i hverken Koranen eller fra Profetens liv, fred være med ham. Så man kan selv lægge i halvmåne-symbolet hvad man vil.

      Stoltheden for en muslim er, at leve som en muslim. Mange ikke-muslimer i Danmark tror, at muslimer ved deres påklædning, madvaner eller fællesbøn om fredagen vil vise sig frem eller ønsker at demonstrere deres religion. Det er en fejlopfattelse. Muslimer forsøger bare i disse tilfælde at efterleve deres tro overfor sig selv.

      Hvis man studerer Koranen, og studerer hvordan troen på Gud blev efterlevet af profeterne og deres følgere, så får man et indblik i livs-idealerne i Islam. Hvis de idealer skal flyttes, skal det være fordi der findes bedre idealer at leve efter.
      For dem der har forstået islams idealer, er det svært at få øje på noget der er bedre. De idealer vi ser omkring os i det “moderne samfund”, er at sammenligne Serie 3 fodbold med islams Champions League. Det er billedligt talt, uden sammenligning i øvrigt.

      mvh redaktionen

  6. samantha
    22/08/2014

    undskyld, men jeg er kommet dertil at jeg godt vil være muslim, men har ikke nogle der kan hjælpe mig med at komme igang ,hvor finder jeg sådanne et sted og hjælp da jeg bor i odense,håber i kan hjælpe mig . på forhånd tak

    • Redaktionen
      27/08/2014

      Kære Samantha,

      Tak for din besked!
      Vi har samlet lidt information i denne artikel: Hvordan man bliver muslim.

      Vi sender dig en email med information på en kontaktperson. Hun vil kunne hjælpe dig videre, inshallah, om Gud vil.

      mvh redaktionen

  7. qandi
    27/08/2014

    Salam alaykum
    Mener i at Islam er en lovreligion?

    • Redaktionen
      27/08/2014

      Wa alaikum assalam, fred være med dig,

      Ordet “lov-religion” bliver ofte brugt af kristne til at forklare, at kristendommen er forskellig fra jødedommen og (senere) islam. Det er ikke et ord vi kender fra islam.

      Islam fortæller os mennesker om, hvorfor vi skal leve anstændigt og hvordan vi kan leve anstændigt. Islam lærer også hvad der skal ske, hvis man overskrider disse grænser og begår overgreb, f.eks. i tilfælde af tyveri, voldtægt, mord etc.

      Både Moses, Jesus og Muhammad, fred være med dem alle, havde det mål, at skabe et retfærdigt samfund på jorden gennem en kombination af tro og regler. De kom for at gøre en ende på lovløshed. Lovløshed betyder ikke nødvendigvis, at der ikke eksisterer love, men oftest at den stærke undertrykker og udbytter den svage. Den stærke mod den svage er fx. mænd mod kvinder, forældre mod børn, rige mod fattige, raske mod handicappede, unge mod ældre, mange mod få, arbejdsgivere mod arbejdstagere, stat mod individ etc.

      Man kan spørge, hvad det modsatte af en “lov-religion” er? Er det en “lovløs-religion”? Og hvad betyder så det?

      Håber det belyser spørgsmålet en smule.

      mvh redaktionen

  8. Eva
    03/09/2014

    Hej. Jeg vil gerne spørge om muslimske mænd vil tillade deres koner at gå i det offentlige om aftenen og natten i weekenden hvis de bærer niqab? Med venlig hilsen Eva

    • Redaktionen
      10/09/2014

      Hej Eva,

      Dit spørgsmål er egentligt relevant for både mænd og kvinders vedkommende. Det er ikke noget til hindring for, at gå ud om aftenen eller natter hvis formålet er godt og nyttigt. Det kan fx. være arbejde eller for at besøge familie eller pårørende.

      Hvis formålet er at “slå sig løs” ved at gå til fester, på diskoteker eller sidde på cafeer for at blive set eller flirte med andre, er det ikke noget der er i tråd med islamisk levevis.

      Muslimske mænd er ligeså forskellige som andre, og deres personlige holdninger kan både være i modsætning til islam og i overensstemmelse med islam. At have et muslimsk navn eller at sige, at man er muslim, gør ikke en person vidende om, hvad islam og islamisk levevis er. Målestokken er egentlig hvad islam siger.

      Håber det belyser spørgsmålet en smule.

      mvh redaktionen

  9. Henriette Rudbeck
    04/09/2014

    Hej.
    Jeg har været inde og læse en del om at være muslim, fordi jeg gerne vil være muslim. Og nu er jeg helt sikker på at jeg har fundet den rette hylde her i livet. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme videre og hvem jeg skal kontakte. Jeg kan gøre det herhjemme, men det beviser det kun over for mig selv. Jeg bor på Midtsjælland, men kommer tit til København.
    Håber i kan hjælpe mig.
    På forhånd tak

    • Redaktionen
      10/09/2014

      Kære Henriette, fred være med dig,

      Mange tak for din henvendelse! En email med kontaktinformation er nu sendt til dig.

      Vi ønsker dig hjertelig velkommen i islam!

      mvh redaktionen

  10. Mette
    24/09/2014

    Hej, jeg har tænkt mig at konvertere til Islam når jeg bliver parat, men inden da har jeg nogle spørgsmål, og der er især et som jeg hver dag går og spekulerer over.
    Det omhandler tørklædet, jeg ser mange muslimske kvinder som ikke bærer tørklæde, men er dette ikke noget man SKAL hvis man er muslim? Jeg vil føle at det var at gå i mod min tro hvis jeg ikke tager det på den dag jeg konvertere, men samtidig er det også et stort skridt for mig, da jeg hele mit liv har haft håret nede, og derfor har jeg brug for noget information specielt til dette spørgsmål, og glæder mig til at høre svaret.
    Mange hilsner fra Mette

    • Redaktionen
      07/10/2014

      Hej Mette,

      Tillykke med dine tanker om islam : )

      I islamisk terminologi er der et ord for, hvad man bør tildække i det offentlige rum. Det offentlige rum er der hvor fremmede, som ikke er i nær familie kan se en. Nær familie er ens forældre, børn, ægtefælle og søskende.

      Ordet er ”satr”, og betegner de dele af kroppen man som muslim bør tildække i offentligt rum. Formålet med satr er, at af-seksualisere det offentlige rum. For mænd er satr fra navle til knæ. For kvinder er satr hele kroppen på nær ansigt og hænder. Læs fx. “What everyone should know about Islam and Muslims” af Suzanne Haneef. Stramtsiddende eller gennemsigtigt tøj er ikke tilladt. Parfumer, sko eller smykker det larmer og tages på for, at skabe opmærksomhed er også uønskede i sagens natur. I dag er det blevet almindeligt, at vise tatoveringer eller sin veltrænede krop frem for at skabe opmærksomhed.

      I livet her på jorden, har Gud givet os frihed til, at sige et og gøre noget andet. Mange muslimske mænd drikker alkohol, går ud med kvinder eller bor med dem uden for ægteskab. Det er ikke tilladt i islam.

      Koranen siger, at hvis Allah ville, kunne Han gøre alle mennesker i verden til gode muslimer. Det har Han ikke villet. Han har villet, at vi fik frihed til selv at vælge. Hvis alle mennesker i verden blev gode muslimer, vil det ikke øge Allahs Majstæt en dråbe til havet, og hvis hele verden gjorde oprør mod Allah, vil det ikke mindske Allahs Majstæt en dråbe fra havet.

      Allah har ikke garanteret, at den der siger, at han eller hun er muslim, “af sig selv” vil blive til et mennesker, der adlyder Ham. Han har garanteret, at Hans budskab i Koranen vil stå uforandret for altid. Lad den der vil, tage det til sig og leve det. Den der vil, kan forkaste det med ord eller handling.

      Håber det belyser dit spørgsmål.

      mvh redaktionen

Skriv en kommentar

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*