Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at vi generelt ikke besvarer disse forespørgsler:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener, allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse
  • Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke-tilladt i islam, så se f.eks. www.haya.dk eller www.islamqa.dk eller kontakt nærmeste moske

Har du brug for at tale med nogen om et personligt eller socialt problem, så ring til:

  • I akutte tilfælde ring til Psykiatrisk Rådgivning i den region, hvor du bor

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse og tak for din tålmodighed!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

4 Comments

  1. Marie
    27/03/2025

    Jeg har for nyligt læst frem til at en mand får 2 kvinder/koner, opnår han paradiset. Jeg kan forstå at der ikke dissideret er lovet noget bestemt til en kvinden, men at hun vil opnå fuld tilfredhed og glæde.
    Jeg prøver at forstå hvorfor mænd er lovet dette. Især i et perspektiv hvor en mand er gift og har en kone – i denne verden. Hvorfor vil dette opfordres og normalises? At man vil få en ekstra kvinde/kone, som om mænd udelukkende længer efter kvind(er) i denne verden.
    Jeg har også læst mig frem til at “hvis manden ikke ønsker det, så er det hellere ikke realitet” men det sidder meget skævt i mig.
    Jeg siger dette som en gift kvinde, at det påvirker mig og håber at der er en god forklaring på det. Jeg forstår ikke at dette kan være lovet som en standard.
    Hvorfor kæmpe om et ægteskab for evigt? Når evig kærlig ikke er lovet…
    Ja, jeg ved at man i paradiset ikke vil opleve jalousi, men det synes at det virker latterligt. At man eksempelvis som kvinde drømmer om at forene sig med sin mand mens at han drømmer om flere kvinder.
    Jeg er selv muslim alhamdulillah, men dette påvirker mig en stor del.
    Håber inshallah jeg kan få et rationelt og godt svar. Ramadan kareem.

    • Redaktionen
      28/03/2025

      Kære Marie, assealamu alaikum

      Tak for dit spørgsmål.

      At to eller flere hustruer skulle gøre at en mand kan opnår paradis, er ikke noget vi kender til. Det må stå for forfatterens egen regning.

      Det tætteste jeg lige kommer i tanker om er en beretning fra Profeten Muhammed (fred være med ham), at hvis en far har døtre og han forsørger dem (af sin halal indtægt) gennem deres barndom og videre i livet, så vil han komme i Haven (paradis).

      På det tidspunkt var den normale kultur at prioritere drengebørn. Døtre blev af faren anset som et nederlag, svaghedstegn og en byrde. Sommetider slog faren sin egen nyfødte datter ihjel. Drengebørn blev derimod anset som styrke og magt i samfundet. Det er desværre også noget vi har set helt op til vores tid. Islam var et oprør mod dette menneskesyn.

      Koranen beskriver hvad der vil ske til regnskabets dag for sådanne fædre når Allah anklager dem for mord, og retorisk spørger barnet for hvilken synd hun blev dræbt (81:8-9).

      Håber at det afklarer dit spørgsmål.

      Mvh redaktionen

  2. Mads
    27/03/2025

    Ramadans sidste dag 30/03 skriver I på kalender kl 18.48 ved Maghrib men der er jo sommertid så skal der ikke stå 19.48 ?

    • Redaktionen
      28/03/2025

      Kære Mads,

      Mange tak! Det er nu rettet på siden.

      mvh redaktionen

Skriv en kommentar

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*