Spørgsmål | Profeternes rolle | Personlige oplevelser ikke nok | Ethvert folk har haft en profet | Profeter var mennesker og ikke guder | Ideologier skifter, det gør sandheder ikke | Troen på skrifterne | De tre seneste skrifter | Bibelen | Koranen

Spørgsmål

Vi har ingen mulighed for at vide:

• Hvorfor vi er blevet skabt, hvad er meningen?
• Hvad er døden?
• Er der også et liv efter døden?
• Er der nogen større retfærdighed til?
• Er der en større magt?

Disse og mange andre spørgsmål kan ikke besvares, undtagen ved direkte åbenbaring fra Den, der har skabt os. Han har viden om det, vi ikke ser, og det, vi ikke kan mærke.

Profeternes rolle

De svar må være pålidelige og skal overbringes af personer, som vi stoler på og respekterer. Derfor er budbringere deres samfunds udvalgte med hensyn til moralsk adfærd og intellektuelle evner. Profeterne bliver støttet af Gud og vejledt af Ham, til at bekræfte og efterleve budskabet. Profeter overbragte Guds bud og vejledning til menneskeheden, og var rollemodeller for, hvordan troen skal udleves.

Det budskab, profeterne gennem historien er kommet med, kan opsummeres således: en tydelig beskrivelse af Allah, Hans egenskaber, Hans skabelse, hvad der bør og ikke bør tillægges Ham. En klar forestilling om den usete verden, englene og universet. Svar på, hvorfor Allah har skabt os? Hvad ønsker Han af os, og hvad er belønningen og straffen for at adlyde Ham eller være ulydig overfor Ham? Hvordan styrer vi vores samfund i overensstemmelse med Hans vilje?

Personlige oplevelser ikke nok

Det er tydeligt ud fra ovenstående, at der ikke findes nogen erstatning for profeter. Selv i dag, med videnskabens udvikling, er åbenbaring den eneste pålidelige informationskilde om den overnaturlige verden. Vejledning kan ikke opnås hverken fra videnskaben eller fra mystiske oplevelser. Den første er for materialistisk og begrænset. Den anden er for subjektiv og hyppigt misvisende.

Ethvert folk har haft en profet

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange profeter Allah har sendt til menneskeheden. Nogle muslimske lærde har anslået omkring 240.000 profeter. Vi er kun sikre på det, der er nævnt i Koranen, nemlig at Allah har sendt én eller flere budbringere til hvert folk. Et af Allahs principper er, at Han aldrig stiller et folk til ansvar, med mindre Han har tydeliggjort for dem, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Koranen nævner navnene på 25 profeter og antyder, at der har været andre, som ikke er blevet nævnt. Blandt disse 25 er Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad.

Profeter var mennesker og ikke guder

Et fremtrædende aspekt af den islamiske tro på profetskabet er troen på og respekten for alle Allahs budbringere, uden undtagelser. Muslimer er det eneste folk i verden, som anser troen på alle Allahs profeter som en trossætning. Jøderne benægter således både Jesus og Muhammad. De kristne benægter Muhammad.

Ingen profet – hverken Adam, Noah, Moses, Jesus eller Muhammad – var guddommelig. De var mennesker af kød og blod, med familier, med behov for husly, søvn, mad og drikke. De følte smerte og glæde, sorg og tilfredshed, afsavn, tryghed og frygt. Det særlige ved dem var alene deres direkte forbindelse til Allah og derigennem de overnaturlige kræfter, som Allah skænkede dem, samt den viden de fik og formidlede. De havde ved den direkte kontakt vished om Allahs eksistens, som vi andre må have tro på.

Allah alene er guddommelig, alt andet er skabt og underlagt Ham. Uden profeter ville vi mennesker kunne sige, at Allahs vejledning var utopisk, urealistisk og umulig at efterfølge for mennesker.

Ideologier skifter, det gør sandheder ikke

Mange ‘-ismer’ og ideologier er kommet og gået. Indenfor de sidste blot hundrede år er fx kommunisme, marxisme, nazisme og kapitalisme opstået, kulmineret og næsten forsvundet. Derimod er ideologierne, som Allahs profeter kom med, både vokset og bestået i tusinder af år: jødedommen i mere end 3.500 år, kristendom i 2.000 år og islam i 1.500 år. Dette faktum skyldes, at profeterne som Moses, Jesus og Muhammad ikke var fupmagere og opportunister med magt og rigdom som mål. De havde derimod en ophøjet og universel appel til menneskeheden.

Troen på skrifterne

Troen på alle Allahs budbringere og deres lære er pålagt muslimer af Koranen:

“Sig (O muslimer): Vi tror på Allah og hvad der er åbenbaret os, og hvad der er åbenbaret Abraham og Ismael og Isak og Jakob og stammerne, og på det, der blev givet Moses og Jesus, og på det, der blev givet (alle) profeterne fra deres Herre. Vi gør ingen forskel på dem, og vi er Ham hengiven.”
– Koranen 2:136

Uden overleveringer af profeternes lære ville eftertiden være fortabt, når det menneske, der bar budskabet døde. Muslimerne anderkender alle Allahs budbringere, som har bragt vejledning til menneskeheden. De åbenbaringer, skrifter eller bøger, som disse profeter efterlod med åbenbaringer fra Allah, er gået tabt eller blevet forfalsket gennem tiden.

De tre seneste skrifter

De skrifter, vi i dag med sikkerhed kan sige indeholder ord fra Allah, er Toraen, Evangeliet og Koranen. Med lidt mindre sikkerhed peger muslimske lærde på, at blandt andet også de ældste hindu-skrifter, bl.a. Veda’erne, bærer vidnesbyrd om åbenbaringer fra samme Gud, og derfor er det sandsynligt, at disse skrifter er levn fra en endnu tidligere profet. Disse skrifter går 5-7.000 år tilbage.

Bibelen

Da Toraen og Evangelierne er nedskrevet flere århundreder efter Moses og henholdsvis Jesus, er der ikke sikkerhed for, at det er deres ord, vi ser i dag. Dertil kommer, at præster og herskere siden, gennem oversættelser og revisioner har ændret, tilføjet og slettet efter tidens herskende magthavere og filosofier.

Der er historiske fejl, uoverensstemmelser mellem de enkelte skrifter i bøgerne, videnskabelige fejl og mange eksempler på deciderede usandheder om Allahs profeter. På nær det sidste er det forhold, som muslimer genkender fra de bøger, de har om profetens liv (Hadith). Det er disse, der kan sammenlignes med Toraen og Evangelierne. Her har muslimske lærde foretaget indgående kritisk analyse af teksterne og kilderne, og forkastet mange historier, som ikke kunne påvises at have noget historisk belæg eller var direkte fabrikationer.

Koranen

Koranen ville have lidt samme skæbne, hvis ikke det havde været for Allahs beslutning om at bevare den for eftertiden. Det er nødvendigt, når der nu ikke kommer flere profeter. En sådan garanti er ikke givet i hverken Toraen eller Evangelierne.

“Det er Os der har åbenbaret talen (Koranen), og det er Os der vil bevare den.”
– Koranen 15:9

Koranens arabiske original tekst er bevaret ord for ord, som Profeten Muhammad dikterede den. Dette er både muslimske og ikke-muslimske forskere enige om. Nogle af grundene til, at Koranen er bevaret, bestandig og levende, til forskel fra andre hellige skrifter i verden, er følgende:

1. Koranen forudsiger selv, at den vil blive bevaret for eftertiden (jvf. ovenstående).
2. Koranen blev skrevet ned i samtiden, altså mens Profeten Muhammad levede.
3. Koranen reciteres højt af imamen i 3 af de 5 bønner hver dag siden Profetens tid.
4. Koranen reciteres højt af imamen i sin helhed hver ramadan.
5. Koranen læses intensivt af mange muslimer i ramadanen. Ramadanen er Koranens måned.
6. Koranen læres udenad fra ende til anden af hundrede tusinder eller millioner af mennesker overalt i verden. Denne tradition startede allerede på Profetens tid.
7. Koranens original tekst trykkes med i oversættelser af Koranen, så læseren til enhver tid har mulighed for at dobbelttjekke og se den oprindelige tekst.
8. Oplæsning af Koranen på originalsproget arabisk læres af næsten enhver muslim.
9. Koranen synges under recitationen, det er en musik, mange muslimer lytter til hver dag.

Der findes ingen revisioner eller udgaver af Koranen. Der er kun én Koran – Koranen.

 Kilder

Dele af artiklen er oversat og bearbejdet fra Prophethood in Islam, World Assembly of Muslim Youth.