Alkohol og destillation | Apoteker | Blodcirkulation | Kategorisering | Kodebrydning | Optik | Robotter | Vandpumper | Vandmøller

Muslimerne var ivrigt optagede af fysik og kemi, og deres fund og metoder banede vejen for moderne fysikere som Albert Einstein. Al-Hasan ibn al-Haytham – kendt som Alhazen – arbejdede med optik og er ifølge flere historikere den første moderne videnskabsmand. I sine studier fastlog han bl.a., at lys består af partikler – en teori, som Einstein i 1921 fik Nobelprisen i fysik for at bevise.

Koranen motiverede muslimerne til at studere og udforske alt omkring dem i en sådan grad, at de grundlagde den moderne eksperimentelle videnskab, som vi kender den i dag. Nogle af de naturvidenskabelige opfindelser, der er gjort af muslimske lærde i middelalderen, hvor Europa var i mørke og tilbagestående, er nævnt herunder.

Med den kristne erobring af Spanien blev de muslimske lærdes forskning oversat til latin. Værkerne bidrog væsentligt til den såkaldte videnskabelige revolution i 1500-tallet, som grundlage den moderne videnskab i Europa.

Alkohol og destillation

Mens mange af middelalderens kemikere beskæftigede sig med alkymi, forkastede arabiske al-Kindi den okkulte kunst. Han arbejdede i stedet målrettet med at skille bl.a. metaller og planter ad i bestanddele, så deres sammensætning og egenskaber kunne undersøges. Bl.a. ønskede al-Kindi at lære, hvorfor vin har en berusende virkning. Han opvarmede derfor vin i særlige kolber, som var forbundet med rør. Alkohol fordamper ved lavere temperatur end vand, og med sit primitive destillationsapparat blev al-Kindi den første, der isolerede ren alkohol. Alkoholen brugte muslimerne til medicinske formål og til fremstilling af makeup og parfumer.

Apoteker

Specialbutikker med gennemkontrollerede lægemidler var udbredte i Bagdad allerede i 800-tallet. Apotekerne var privatejede, og kundskaberne i at blande, opbevare og konservere midlerne gik i arv fra far til søn. Jævnligt blev butikkerne inspiceret af statslige embedsmænd, som kontrollerede vægten og midlernes renhed. Apotekere, der snød med vægten eller solgte urene lægemidler, blev straffet korporligt og offentligt, så alle kunne se, at den slags brud på befolkningens tillid var uacceptabel.

Arabiske apotekere skrev flittigt om deres arbejde, og skrifterne fandt med tiden vej til europæiske lærde og blev oversat til latin. Især den andalusiske ibn al-Wafids skrifter var populære blandt europæerne. Gennem oversættelserne spredte apotekerkunsten sig til hele Europa.

Blodcirkulation

Lægekunstens historie blev skrevet om i 1924, da en egyptisk læge fandt et 700 år gammelt manuskript. Bogen, som er skrevet af den syriske lærde ibn al-Nafis i 1242, fortæller som den første, at blodet bliver pumpet rundt i menneskekroppen. Ibn al-Nafis beskriver, hvordan hjertets to kamre virker, og hvordan blodet undervejs bliver iltet i lungerne.

Først i 1957 blev ibn al-Nafis anerkendt for sine opdagelser. Indtil da havde opdagelsen af blodcirkulation været tilskrevet briten William Harvey, som beskrev processen i 1628.

Kategorisering

I sit værk Hemmelighedernes bog inddeler kemikeren al-Razi – i Vesten også kaldet Rhazes – kemiske stoffer i fire kategorier: animalske, vegetabilske, mineralske og afledninger af de tre. Mineraler inddelte han i seks grupper efter deres egenskaber – det moderne periodiske system er opstillet efter samme princip. Grupperingerne i sig selv ligger langt fra nutidens kategorisering af kemiske stoffer, men ideen med at inddele stofferne efter observationer og eksperimenter – i stedet for filosofiske betragtninger – var revolutionerende og et udtryk for moderne videnskabelig tankegang.

Kodebrydning

Forskydningskoder har gennem historien været populære, når konger og generaler skulle sende skjulte beskeder. Princippet bygger på, at afsenderen forskubber bogstaverne i alfabetet, så de skrifter plads med andre bogstaver. Fx blev “a” til “d”, hvis alle bogstaver blev forskudt tre pladser.

Koden var så god som ubrydelig, indtil den arabiske matematiker al-Kindi i 800-tallet analyserede Koranen og fandt ud af, at bogstavernes hyppighed i en tekst varierede. Fx forekommer tegn, der svarer til “a” og “i”, hyppigst på arabisk. Den viden kunne bruges til at udregne, hvad bogstaverne i en kode betød, fandt al-Kindi ud af. Hans metode har siden dannet grundlaget for kodebrydning.

Optik

Hos de gamle grækere havde den lærde al-Hasan ibn al-Haytham – kendt som Alhazen – læst, at mennesket kunne se, fordi øjnene udsendte lys. Alhazen var dybt uenig og fastslog som den første, at øjnene i virkeligheden modtog lys.

Han udførte et stort antal eksperimenter med lys, skygge og farver, som han nidkært dokumenterede. Den arbejdsgang gør ifølge flere historikere Alhazen til den første moderne videnskabsmand. I sine studier fastlog han bl.a., at lys består af partikler – en teori, som Einstein i 1921 fik Nobelprisen i fysik for at bevise.

Robotter

Allerede i 1200-tallet benyttede muslimerne sig af mekaniske hjælpemidler. I en bog fra 1206 beskriver multigeniet al-Jazari 50 mekaniske anordninger. Blandt opfindelserne er en menneskelignende robot, der serverer te. Et andet apparat bestod af en båd med fire mekaniske musikere, som har været brugt til underholdning ved selskaber. Den har kunnet programmeres til at spille forskellige melodier og vise mere end 50 ansigtsudtryk og bevægelser.

Vandpumper

Fordelingen af de sparsomme mængder vand i Mellemøsten krævede stor opfindsomhed og teknisk snilde. Begge dele besad opfinderen al-Jazari i rigt mål. Omkring år 1200 konstruerede han fem vandpumper, hvoraf den ene udgjorde en teknisk revolution. Ved hjælp af et sindrigt system af tandhjul og stempler sendte pumpen vand op i en kanal, som førte det ud til markerne. Al-Jazaris opfindelser – især hans avancerede brug af en krumtapaksel – blev senere til stor nytte i Europa, hvor akslen bidrog til 1400-tallets store tekniske fremskridt.

Vindmøller

Muslimerne begyndte allerede i 600-tallet at anvende vind til at drive møller overalt i Mellemøsten. Vinden blev bl.a. brugt til at male korn og pumpe vand, som skulle bruges til kunstvanding af marker og haveanlæg. Historikerne mener, at vindmøller blev bragt til Europa af de kristne korsriddere, som stiftede bekendtskab med dem i 1100-tallet.

 Kilde

Uddrag fra Illustreret videnskab, Historie, 10/2011.