Islamisk inspiration | Københavns Universitet | Oehlenschlaeger og Ludvig Holberg | H.C. Andersen og Islam | Arkitektur
Islamisk inspiration
Gennem det meste af 1700-tallet og op i 1800-tallet var Islam og den muslimske verden genstand for stor inspiration for både arkitektur, kunst, litteratur og videnskab i Europa og også i Danmark.
Frederik den Femte og Carsten Niebuhr
I 1761-1767 blev en ekspedition sendt af sted af kong Frederik den Femte, for at udforske “Det Lykkelige Arabien”, og da Carsten Niebuhr vendte tilbage fra ekspeditionen, beskrev han oplevelserne i flere bøger, som også vakte international opmærksomhed.
Københavns Universitet
Københavns Universitet fik en afdeling for “orientalisme”, og fra midten af 1800-tallet undervistes der i “arabologi” og “turkologi” på fakultetet. Man så også danskere rejse til den arabiske verden som udsendinge for kongen, med et politisk eller kommercielt opdrag. Blandt disse tidlige rejsende skal nævnes Frederik Norden (1708-42), som i 1737-38 rejste op ad Nilen og Georg Høst (1734-94) som tilbragte hen ved otte år i Marokko i 1760’erne.
Frederik den Syvende og Ludvig Holberg
Danske guldalder-digtere som fx. Oehlenschlaeger og Ludvig Holberg, hentede dele af deres kunstneriske inspiration fra den muslimske verdens litteratur og fortællertradition. Danskerne fandt det spændende at høre om “Aladins vidunderlige lampe” og fandt interesse i, at lære den arabiske verden nærmere at kende. Den danske konge Frederik den Syvende havde f.eks. en imponerende samling af mellemøstlige hatte (fez), som han også blev fotograferet med; netop fez´en blev brugt af frimurerordenen, oprettet i 1700-tallet.
H.C. Andersen
Også H. C. Andersen blev inspireret af det forunderligt fremmede og dragende. Han skrev dramaet “Maurerpigen”, hvis handling er henlagt til Andalusien (i det nuværende Spanien). Danmarks verdensberømte digter og forfatter fandt også stor inspiration til sine skriverier under rejser i den muslimske verden. H. C. Andersens oplevelser i det muslimske Andalusien og det muslimske osmannerrige i Tyrkiet og på Balkan, har han nedfældet i utallige rejsebreve, rigt illustreret med egen hånd. Flere af H. C. Andersens eventyr bærer da også præg af inspiration fra muslimsk kultur, såvel som den lokale folklore.
Adam Oehlenschläger
Allerede i 1700-tallet blev det arabiske eventyrværk “1001 Nat” oversat til de fleste europæiske sprog, bl.a. til dansk. De gav stor inspiration også til danske digtere. Adam Oehlenschläger skrev således skuespillet om Aladdin. Han skrev selv om sin inspirationskilde: “Jeg greb med guddommelig Ild og Begeistring en af ‘Tusinde og een Nats’ skiønneste Fortællinger; og den naturlige Liighed, som dette Eventyr havde med mine Livsforhold, gav maaskee det Hele noget Naivt og Eget, som forstærkede Virkningen.” Stykket blev en succes og er et af dansk litteraturs hovedværker.
Ingemann, August og Erik Bøgh
Den store danske salmedigter B. S. Ingemann skrev en novelle, “Araberen i Constantinobel”, og dansk ballets verdensberømte fader, August Bournonville lavede en ballet, som stadig opføres, kaldes “Abdallah” (som betyder Allahs tjener). Senere opførtes i København et stykke af Erik Bøgh, hvori en kalif går på opdagelse i den danske hovedstad, og naturligvis har svært ved at forholde sig til de kloge danskere, som på deres side finder kaliffen lidt underlig, men også ganske interessant.
Georg Carstensen, Tivoli og Nimb
Ligeledes lod Carlsbergs grundlægger Georg Carstensen sig inspirere af den muslimske verden, da han anlagde sin berømte forlystelseshave Tivoli i København.
Flere steder i Danmark finder man tydelige spor af inspiration fra islamisk kultur og den muslimske verden. Mest synlig er måske Nimb-huset i Tivoli i København. Med sit gårdanlæg, kupler og minareter er Nimb et stykke muslimsk arkitektur. Nímb hed oprindeligt Bazaren, og skiftede senere navn til Divan. Allerede i sin udformning af Tivoli ønskede Georg Carstensen at bygge en mellemøstligt udseende “bazar”, til handel af kunst- og industriprodukter. Bygningen har haft flere udseender, men er i sin nuværende form tegnet af den danske arkitekt Knud Arne Petersen i “maurisk” stil.
Alhambra
Georg Carstensen byggede andet og mere i “muslimsk stil” end blot Tivoli. Den mauriske stil lå ikke Carstensen fjernt, for han var født i Algeriet og havde i 1835-36 rejst i Marokko og Spanien. København fik sit derfor endnu en kombineret teater og forlystelsesplads ved navn “Alhambra”, da Georg Carstensen i 1857 på Frederiksberg opførte en teaterbygning, omgivet af diverse kiosker og basarer. I 1892 og 1897 var der besøg af en karavane af beduiner, som man kunne møde på tre lokaliteter i haven: En arabisk café, en beduinlejr og en landsby.
Svanemøllen
Muslimsk inspireret arkitektur dukker op de mest uventede steder i landet; Som man kan få i selvsyn, hvis blot man er opmærksom og holder øjnene åbne. Ved Svanemølle station nordøst for København centrum, står en enlig minaret ved siden af, hvad der til forveksling kunne ligne en lillebitte moské. Det er dog Svanemølle Pumpe-station, som blev bygget i 1906 af stadsingeniør Charles Ambt.
Den Islamiske Have og kakler
I 2004 etablerede man “Den Islamiske Have” i Valbyparken, og i en sidegade til Strøget i København kan man finde indmurede, islamiske kakler i Andalusisk stil.
Af Safia Aoude
