Det var normalt for Abbaside-khalifferne, at deres hovedstad lå i den islamiske opvisningsby, Baghdad. Khaliffen al-Mutawakkil følte dog ikke, at han havde tilstrækkelig politisk opbakning i sin hovedstad og denne valgte derfor i 833 at flytte regeringsby, noget som i øvrigt ikke holdt særligt længe. Den nye regeringsby - Samarra - skulle naturligvis også have en moské, gerne en stor én, og resultatet blev altså den store moské i Samarra, som glimrede med sine store dimensioner, noget som ikke var unaturligt i abbasidisk kunst. Moskéen og dens bemærkelsesværdige minaret blev bygget mellem 848 og 852. Udefra lignede moskéen med sine 44 ens tårne, et fort på 240 X 156 meter, som indlemmede et område på 4 hektar. Til forsvar af den fort-lignende væg, kan det siges, at der var 14 ensbyggede indgange fra alle fire hjørner.

Selve bygningen havde 456 rektangulære kæmpesøjler og menes at have båret fladt tag. Bygningen kunne rumme over 100.000 bedende mennesker. Udenfor den store moské befinder sig en af abbasidisk arkitekturs mest iøjefaldende monumenter. Minareten, som er 55 meter høj, blev af vestlige arkæologer fejlagtigt betegnet som Babelstårnet fra det gamle testamente. Babelstårnet var det ikke, men de abbasidiske arkitekter havde ladet sig inspirere af de gamle babyloniske tempeltårne. Således viser moskéen forbindelsen med den mesopotamiske fortid og den stærke blanding af Øst og Vest som Islam jo fremskyndede med sin tilstedeværelse.