Jerusalem er Islams tredjehelligste valfartssted – næst efter Mekka og Medina. Moskéen er stedet, hvor først David byggede sit alter og hvor senere Salomon rejste sit tempel, og hvorfra Muhammed (fvmh) drog på himmelfart (Mi'râdj) ridende på Buraq.

Da Jerusalem kom ind under muslimernes herredømme, lod Umayyade-khaliffen abd al-Malik opføre dette mindesmærke. Klippemoskéen udgjorde sammen med den tilhørende Aqsa-moské det første store religiøse bygningsværk i Islams historie. Det markerede begyndelsen på en ny periode. At låne, tilpasse og improvisere var nu et overstået kapitel. Umayyade-khalifatet var ikke længere blot Romer- og Perserrigets arvtager, men en helt ny universel verdensorden.

Klippemoskéens placering, stil og frem for alt udsmykning afslører dens formål. Dens stil og størrelse havde til formål at overgå og udkonkurrere Den Hellige Gravkirke. Den lå i Jerusalem, verdens helligste by for de to tidligere religioner i jødedom og kristendom. Den blev bygget på Tempelbjerget, der havde været skueplads for store begivenheder i både jødernes og de kristnes historie. Abd al-Maliks indikationer til omverden har uden tvivl været, at dette var den endelige verdensordens helligdom – det nye tempel til ære for Abrahams (fvmh) religion, som erstattede Salomons tempel, som fortsatte de åbenbaringer, der var forundt jøder, kristne samt alle andre lyttende, og som rettede op på begåede fejl og førte dem tilbage på den rette vej, islams vej. Helligdommens polemiske mål blev yderligere understreget af de Koranvers og inskriptioner, der var brugt til at udsmykke helligdommens indre. Et vers forekommer hyppigt: "Gud er én, uden mage, uden lige". Der skal ingen tvivl være om forkastelsen af den kristne treénighed. Men der skal heller ikke herske tvivl om at Abd al-Malik med sit bygningsværk gjorde gældende, at Islam var forbundet med de tidligere religioner og at den nye religiøse orden var kommet for at træde i deres sted.