Fem gange hver dag høres muezzinens kald fra minareten, og fem gange hver dag vender henved en fjerdedel af jordens befolkning sig mod Mekka og knæler i bøn. Det er vel den største enkelte religiøse handling i verden, og den forener muslimer overalt på tværs af kulturforskelle og grænser. Den hellige moské i Mekka med den sorte, rektangulære bygning i midten, ka'baen er målet for alle muslimers pilgrimsrejse (hajj). Mere end 500.000 troende kan forenes i bøn i moskéen og dens gårde, der indkranses af kæmpe marmormure. Under pilgrimsrejserne besøges Mekka af over 1 million troende hvert år, og som billedet svagt antyder, så er der lige så mange som beder uden for moskéens mure som inden for. Denne pladsmangel er bl.a forbedret ved, at der uden for moskéens mure er blevet placeret et stort areal som er vej og gulv belagt med marmor.

Mekka er profeten Muhammeds (fvmh) fødeby og var allerede før ham en central religiøs lokalitet i området omkring den arabiske halvø. Det der gør byen hellig er ka'baen, der indeholder den hellige sten, Hajar al-Aswad, som muslimer tror er fra Paradiset. Stenen har oprindeligt været hvid, men ifølge en beretning af profeten Muhammad (fvmh) er den blevet sort pga. menneskehedens handlinger imod Guds vilje.

Mekka med Ka'baen blev fra ca. 624 bederetningen (qibla) for de fem bønner, som muslimer forretter hver dag. Da muslimerne i 630 fik kontrol over Mekka, blev Ka'baen renset for afgudsbilleder og indstiftet som muslimernes religiøse centrum. Det gjorde den, fordi den efter islamisk opfattelse oprindeligt var et monoteistisk kultsted opført af profeten Abraham (fvmh) på befaling af Gud.

Ka'baen måler ca. 12,6 x 11 meter og har indgang fra nordøst. Bygningen hviler på et fundament af marmor og er opført af de stenarter, der findes i de lokale bjerge. Ka'baen er dækket af et grundlæggende sort klæde (kiswa) som udskiftes hvert år den 25. Dhû al-Qa'da, dvs. den 11. og næstsidste måned i det islamiske måneår.

Tidligere blev dette klædestykke fremstillet i Cairo i Ægypten, hvorfra det i forbindelse med pilgrimskaravanen blev transporteret til Mekka. I dag bliver den fremstillet i Mekka.

Mekka er harâm (ikke-tilladt) for ikke-muslimer og betegnes sammen med Medina under ét som al-haramayn (de to hellige områder). Den saudiske konge har siden 1986 betegnet sig selv som khâdim al-haramain, dvs. beskytter af de to haram-områder. I middelalderen var det én af khaliffens ærestitler og pligter. Under de saudiske konger har moskéen fået endnu en arkitektonisk modernisering og en stor del af den nuværende moskés udseende er et resultat heraf.