|

I starten af den moghulske herskers regeringstid,
var Akbar (kaldet den store) meget bekymret over den manglende fødsel af en søn, som
kunne overleve spædbarns perioden. Akbar konsulterede i denne sag en såkaldt muslimsk
gejstlig ved navn, Shaikh Salim. Den gejstlige, som tilhørte en speciel orden, levede sit
ensomme liv placeret på en høj, nær Sikri, 40 km vest for Agra (den moghulske
hovedstad).Da Akbars
bekymringer kom Shaikh Salim for øre, erklærede han at moghul-herskeren ville få 3
sønner. Kort tid efter udtalelsen lod Akbar en af sine gravide koner, ledsaget af hendes
følgeskab, flytte til Sikri, så hun hele tiden kunne være i nærheden af Shaikhen, og
derved måske forøge modtageligheden af dennes lykkevarslende forudsigelser.
Den 30. august 1569 fødte hun en søn,
den senere moghul-hersker Jahangir, far til skaberen af Taj Mahal. Drengen blev opkaldt
efter Shaikhen, og derfor kaldt Salim - navnet Jahangir (= verdens hersker) tog Salim
først til sig, da han blev moghuldynastiets hersker. I det efterfølgende år blev der
født endnu en søn af en af Akbars koner, Hun var vel at mærke også blevet indkvarteret
nær Shaikh Salim's bopæl. Akbar's svar på opfyldelsen af Sheikh Salim's forudsigelser
var en pilgrimstur - til fods - til Ajmer, hovedkvarteret for den orden som Sheikh Salim
tilhørte. Akbar nøjedes dog ikke med det, men besluttede at bygge et palads og en kæmpe
moské i Sikri. Senere blev stedet moghulrigets hovedstad og en perle af en opslagsbog i
moghulsk arkitektur. Byen blev kaldt Fatehpur Sikri (sejrens by), som var en henvisning
til Akbars erobring af Gujarat i 1572-73. Indiens - måske - mægtigste konge nogensinde
skabte en drømmeby med - i datidens øjne - drømmebygninger. Jami-moskéen er en af
Fatehpur Sikris helt store attraktioner, og blev bevidst placeret på toppen af et
højdedrag.

Moskéen var ikke
kun ment som et fælles bedested, men i lige så høj grad bygget for at udfolde den
spirituelle ophøjethed, som lokaliteten mentes at besidde. Den blev bygget i en målestok,
som overgik enhver eksisterende moské i Indien. Dens gårdsplads måler 109 X 133 m, og
murene er meget høje. Den arkitektoniske byggestil er blandet meget sammen med persisk og
indisk arkitektur, noget som giver moskéen sit særlige moghul-stil. Særligt var også,
at moskéen blev bygget af røde sandsten, et materiale som også blev benyttet til resten
af de bygninger Akbar stod for i Fatehpur Sikri. Jami-moskéen bestod af en bedehal, en
indgang fra paladset, gravmæle over Shaikh Salim og Islam Khan (begge noget som senere er
blevet tilført), samt den store indgang (buland darwaza).

|