Hvad er ramadan og faste?

Hvad er ramadan og faste?

moonmosque

Hvad er Ramadan? | Hvornår er det ramadan? | Afslutningen af ramadan | Hvad er faste i islam? | Hvorfor skal en muslim faste? | Hvem skal faste? | Sult skal få dig til at give ud – og takke | Hvor svært er det at faste? | Koranens måned | Ramadanen – en lærermester

Hvad er Ramadan?

Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har, ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år.

Ramadan er det arabiske navn for den niende måned i den islamiske kalender. Da ramadan-måneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet ramadan og faste ofte i flæng.

Hvornår er det ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2017 starter ramadanen den 27. maj og slutter den 25. eller 26. juni. Datoerne, der annonceres forude, er omtrentlige, fordi du selv, eller et andet menneske, med egne øjne skal have set nymånen på himlen for, at erklære starten på ramadan. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af ramadan

Når sidste dag af ramadanen er forbi, fejrer man næste dag en fest og højtid, der kaldes ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen.

Hvad er faste i islam?

Alle større religioner har et faste-begreb. I Danmark betegner ”faste-lavn” oprindeligt aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag.

Faste i islam er, at man med intentionen om at tjene Gud, afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne, dvs. fra daggry til solnedgang.

Man må ikke forlænge en faste ud over det nævnte tidsrum, fx ved at faste i flere døgn i træk. Så har man brudt Guds ord, og fasten er ugyldig. Man skal desuden bestræbe sig på at spise og drikke tilstrækkeligt til, at opretholde sit fysiske velbefindende og ikke med vilje lade sig hverken svække eller overspise.

Fysiologisk betyder fasten en øget renhed og afgiftning af kroppen. Afgiftningen foregår ved, at nogle af de organer, der normalt er optaget året rundt med mad og fordøjelse, får længere hvileperioder og derved bl.a. udskiller skadelige stoffer som de normalt ikke får tid til.

Den spirituelle betydning af fasten er renhed og afgiftning af sindet. Det handler for en muslim om, at lægge yderligere afstand til, hvad Gud har forbudt, så man lærer at leve i endnu mere sikker afstand til det onde og forbudte og kommer tættere på det, der er godt og tilskyndet af Gud. Man afgifter sindet ved, at undgå selv små løgne, bagtalelser, begær, misundelse, materialisme og seksuelle tanker. Samtidig skal man ved at studere og recitere Koranen, komme nærmere til spiritualitet, askese, taknemlighed, gode vaner osv.

“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane.”
– Profeten Muhammad

At faste ved at afholde sig fra mad og drikker uden at afholde sig fra, at snyde, misunde, gøre sig seksuelt tiltrækkende, skændes, krænke andres rettigheder etc. er ikke at faste, men sult.

Hvorfor skal en muslim faste?

At faste i ramadan er en betingelse for at være muslim. Allah siger i Koranen:

”Hør I som er troende, faste er forskrevet jer, som den var forskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse.”
– Koranen 2:183

Med dem før jer menes i særdelshed jøder og kristne. Om ramadanen siger Koranen bl.a.:

”Ramadân er den måned, i hvilken Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud; men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal dage senere. Gud ønsker jer vel – ikke ubehag. Og afhold faste i det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer – og være taknemmelige.”
– Koranen 2:185

Man kan også faste før eller efter ramadan-måned, men det er frivilligt og således helt op til eget initiativ.

Hvem skal faste?

Ligesom de fem daglige bønner er fasten i ramadan-måned obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, gravide, menstruerende, ammende og personer med et krævende arbejde, uden hvis løn personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, ændrer sig, skal personen faste på det først mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Sult skal få dig til at give ud – og takke

Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. De er også vores familie og vores søskende. I tidernes morgen havde vi den samme far og mor i Adam og Eva, og alle mennesker på jorden er derfor børn af samme forældre.

Gud har lovet, at Han i ramadan-måned belønner den, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredfold eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat) i ramandan-måned.

Sulten skal få os andre, der har rigeligt, til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet os. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre, så det var os, vores børn og naboer, der så solen gå ned uden at være mætte.

Hvor svært er det at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af de sværere ting i islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man nemt kan snyde med, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer og unge, der starter på at faste for første gang, kan faste i kortere tid eller færre dage ad gangen for, at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

Fasten i ramadan er en meget social begivenhed. Det er langt nemmere at faste sammen end alene. Og man inviterer ofte familie og venner til at spise sammen, når fasten skal brydes ved solnedgang. Folk donerer også til moskeerne, som så afholder fællesspisning hvor alle er velkommen. I Danmark sker det særligt på fredage og lørdage, hvor der ikke er skole eller arbejde dagen efter. Moskeerne er ofte også mere end fyldte til fredagsbøn og den særlige daglige natbøn under ramadanen.

Men det er egentlig belønningen hos Gud, der er afgørende. Og gennemfører man fastemåneden med den tilbedelse, der ligger i den, med krop og sjæl, så er belønningen med sikkerhed større end noget andet, vi kender i verden.

Koranens måned

Ud over at ramadan er fastens måned, er ramadanen “Koranens måned”. Koranen og ramadan er tvillinger. I moskeerne reciterer man Koranen hver dag i den særlige natbøn eller på et andet tidspunkt på dagen, og derved går man hele Koranen igennem i ramadan. At ramadanen er Koranens måned, betyder også, at enhver bør fordybe sig i Guds ord til os og læse, høre, studere, meditere, forstå og efterleve det at være et Guds menneske.

Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge ramadan-måned til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.

Ramadanen – en læremester

Det er svært at ændre vaner. Men en måneds faste er nok til at bryde den daglige rytme så meget og så længe, at det gør det nemmere at ændre gamle vaner og adfærd. Gud lover i Koranen, at Han, endnu mere end ellers, i ramadan tager den person i hånden, der faster og ønsker at forbedre sig. Den, der ikke griber Hans hånd i denne måned, har måske ladet sin livs chance gå fra sig.

Ramadanen har været den læremester, der har fået mange til at lægge alkohol væk, holde op med at ryge, at forstå deres tro bedre, at bede de daglige bønner eller helt at lægge deres livsstil om.

”Allah har sagt, at enhver anden tilbedelse gør mennesket for sin egen person, mens fasten er noget, Mit menneske gør for Mig…”
– Profeten Muhammad

En muslim må ikke skilte med, at han/hun faster, og personen skal stadig udføre sine daglige forpligtelser under fasten. Engang blev Profeten Muhammad fortalt om en mand, som brugte al sin tid på at bede i moskeen.

Profeten spurgte: “Hvem skaffer ham føde?”
“Det gør hans bror”, var svaret.
“Så er hans bror bedre end ham”, svarede Profeten

Som enhver anden tilbedelse i islam, handler det om at både krop og sjæl er forenet. En muslim skal gennem faste blive både et fysisk og spirituel stærkere og bedre menneske.

 

Kilde: Islam.dk

This entry was posted in Featured, Højtider i Islam and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.