Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at der er visse forespørgsler, vi ikke besvarer:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse

Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke tilladt i islam, så se f.eks.:

Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Ønsker du at skrive en e-mail i stedet, så skriv til info@islam.dk.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

20 Comments

  1. Lajla
    29/07/2013

    Er det sandt at i Islam at kvinden ikke har noget rettigheder, udover det huslig fx når hun er blevet gift, hvorimod det er mænd der har retten til alt?

    Tak på forhånd.

    • Redaktionen
      30/07/2013

      Kære Lajla,

      Det huslige så som madlavning, opvask, rengøring, indkøb, reperationer etc er noget, som et ægtepar selv må finde ud af at fordele i mellem sig.
      Traditionelt er, og har det været, et område som kvinder har taget sig af i mange kulturere inklusive det danske. At passe det huslige, er ikke en pligt der påhviler kvinden i Islam.

      Du kan læse mere om ægteskab, rettigheder og pligter i “Ægteskab og samliv” af Abu Yusuf al Funi, som kan købes i de online boghandel, som vi har links til.

      mvh redaktionen

  2. Celina
    29/07/2013

    fed oplysende hjemmeside, meget spændende og god opbygning+struktur. Den vil jeg dele 🙂
    Min søster er konverteret til Islam, og jeg synes derfor, det er ekstra spændende at lære mere om Islam på en overskuelig, saglig og nuanceret måde – som her.
    tak! og mvh Celina

    • Redaktionen
      30/07/2013

      Hej Celina,
      Tak for dine positive tilbagemelding og tillykke til din søster – og også tillykke til dig der er begyndt at søge mere viden om det, der er allervigtigst her i livet.
      mvh redaktionen

  3. Jacqueline
    13/08/2013

    Salam

    Først vil jeg rose jeres flotte side, hvor der er rigtig mange god oplysninger og svar på spørgsmål.

    Jeg overvejer meget kraftigt at konvertere til islam. Hvor henvender jeg mig? Jeg bor ikke i Københavnsområdet.

    • Redaktionen
      21/08/2013

      Wa alaikum assalam,

      Tak for ros : )

      At blive muslim kræver hverken et certifikat, en moske eller en imam. Det er en sag mellem Gud og det enkelte menneske.

      For at blive muslim skal man vide hvordan man vasker sig og fremsiger trosbekendelsen, samt dernæst hvordan man starter på de religiøse pligter.

      Husk at inden du vælger at blive muslim, skal du, hvis du er i stand til det, selv læse og forstå islam ud fra Koranen og relevant litteratur. Lad dig ikke nøjes med, at nogen selv efter bedste evne har fortalt dig noget om islam.

      Ønsker du vejledning i hvordan man bliver muslim og/eller kontakt til det muslimske miljø, kan du tage kontakt til f.eks. Dansk Islamisk Center på telefon 70 22 26 00 (telefontid: mandag-fredag 18.00-20.00) eller Det Islamiske Trossamfund I Danmark på telefon: 38 11 22 25. De vil kunne hjælpe dig videre.

      mvh redaktionen

  4. Emine
    16/08/2013

    Hej!
    Jeg ville gerne spørge, om det er okay for forældre, at tvinge børn til at gå med tørklæde, ifølge Islam? Synes selv det er virkelig forkert.

    • Redaktionen
      30/09/2013

      Hej Emine,

      Børnene er forældrenes ansvar indtil de når voksenalderen, dvs. omkring puberteten. Ind til puberteten er de ifølge islam rene og uskyldige af natur. Men efter puberteten begynder de at være ansvarlig for deres egne handlinger.

      Forældrene har ansvar for deres børn, og har derfor ret til at sætte grænserne for deres børn. Det er naturligvis ikke tilladt at begår overgreb på nogen – heller ikke på egne børn!

      mvh redaktionen

  5. Lone
    29/08/2013

    Jeg overvejer om jeg skal blive muslim. Jeg er gift med en kristen mand og vi har børn sammen.
    Jeg tror ikke at han også vil blive muslim så må jeg blive ved med at være gift med ham hvis jeg bliver muslim?

    Hvordan finder jeg ud af om jeg skal blive muslim?
    Der er mange gode ting ved islam men jeg har svært ved at skulle sige farvel til musik og drikke lidt alkohol og hvad med mine børn?

    • Redaktionen
      15/09/2013

      Hej,
      Tillykke med din interesse for islam!
      I dine overvejelser om at blive muslim, skal du sørge for at studere Koranen og bøger om islam. Det er vigtigt at du selv studerer islam og træffer dit valg på baggrund af din egen overbevisning, og ikke hvad du har hørt af nogen eller måske har set.

      Tror du af hele dit hjerte på at:
      ”Der er kun Een Gud, Allah, og at Muhammad var Hans profet og budbringer”?

      Hvis ja, så tror du på, at Koranen er Guds ord og at du herudover søger vejledning for dit liv i Profetens levevis, kaldet Hadith.
      Hvis du tror dette er du muslim og kan erklære din tro overfor dig selv og dine bekendte.

      Med hensyn til din mand og familie er du bedst til selv at afgøre, hvad der vil være bedst. Vores råd vil være, at du tager nogle åbne samtaler med dem om dit valg og forklarer dem hvorfor du har truffet dette valg. Måske vil de støtte dig i dit valg. Måske kan du inspirere dem til også at tænke over livet og døden, og hvad der er det gode og det onde. Opstår der store problemer, hvad vi ikke håber, kan en sidste udvej være at gå hver til sit i en periode for at finde en løsning.

      Hvis du tror at det kan hjælpe, kan du f.eks. tage dem med til et par timers undervisning i basal viden om islam eller få besøg af en, der kan forklare om muslimsk levevis. At du bliver muslim skulle gerne bringe fred og velsignelser til hele familien. Bed dem om at hjælpe dig i dit valg af Islam, så du ved deres hjælp kan blive en god muslim.

      Vedrørende de ting du holder af i dag, så find alternativer der ikke er forbudte f.eks. musik uden sexistisk indhold eller undertoner og nye drikke uden alkohol. Ligesom når man vil holde op med at ryge, hjælper det, at melde klart ud og sige fra overfor andres negative påvirkning.

      Håber at det er til hjælp.
      Mvh redaktionen

  6. Kyle
    15/09/2013

    Wa alaikum assalam, allesammen.

    Jeg har en kæreste som jeg har overvejet at fri til, men jeg vil gerne have svar på mit spørgsmål inden jeg frier.
    Jeg er muslim og vil gerne vide om en muslim gerne må gifte sig med en ikke muslim. Hun er kristen (protestant) hun praktiserer det ikke, men hun spiser svinekød og kan godt finde på at drikke, men aldrig når jeg er med.

    • Redaktionen
      15/09/2013

      Asselamu aliakum, fred være med dig!

      Islam tillader muslimske mænd, at gifte sig med kvinder der er muslimer eller fra ”Bogens folk”. Bogens folk er kristne og jøder. Forudsætningen er altså at de bekender sig til kristendom eller jødedom og dermed tror på Gud. Troen på en og samme Gud er altså det afgørende.

      Der er herudover et særligt forhold, som en muslimsk mand bør være opmærksom på i et samfund hvor flertallet er ikke-muslimer. Hvis manden dør f.eks. i en ulykke eller sygdom, hvordan vil børnene så blive opdraget? Hvis børnene ikke kan sikres en muslimsk opvækst efter mandens død, pådrager manden sig ansvaret for, at børnene bliver opdraget ikke-muslimsk og måske ikke bliver muslimer.

      Muslimske mænd bør altså tænke sig ekstra godt om, inden de gifter sig med en ikke-muslim i et samfund som det danske.

      Mvh redaktionen

  7. Anonym
    22/09/2013

    Hej
    Hvis nu en person der spiser svinekød, drikker af et glas, må en muslim så godt drikke af det samme glas, uden at glasset er vasket og der ligger stadig det samme vand i det?

    • Redaktionen
      23/09/2013

      Kære afsender,

      Som muslim må man ikke indtage svinekød, alkohol etc.
      Så længe man ikke indtager dette er det halal. Hvis der er risiko for at en anden persons berøring har påført noget der ikke er halal, er det bedst at vaske det for at være sikker på, at der ikke er rester af kød eller alkohol på servicen eller bestikket.

      Et andet problem der ofte ses er, at halal (f.eks. vegetar- eller fiskesandwich) og ikke-halal mad står blandet på fx samme bakke eller samme bestik er brugt til begge dele, så det er i berøring med hinanden. Her er det op til din vurdering om du vil spise det eller lade være.

      Oftest er værten ikke klar over, at det har en betydning, at der ikke er berøring mellem halal og ikke-halal mad. En vegetar vil på samme måde oftest ikke spise vegetarmad hvis det har været i berøring med ikke-vegetar mad.

      mvh redaktionen

  8. Matilde
    23/09/2013

    Hej
    har læst meget om Islam og finder den utrolig interessant og tænker at kendskab skaber forståelse…

    Men jeg kan ikke se nogen steder om man kan få syndsforladelse som man kan i andre religioner, eller det er noget der sker på dommedagen.
    Håber I får tid til at svare mig.

    Venligste hilsner
    Matilde

    • Redaktionen
      30/09/2013

      Hej Matilde,

      Emnet om tilgivelse af synder er anderledes i islam end i andre religioner. Der er fx hverken et arvesyndsbegreb, en genfødselsfilosofi eller en lidelsesfilosofi i islam. Vi bruger heller ikke ordet syndsforladelse, men tilgivelse. Det korrekte begreb for tilgivelse er egentlig “tilbagevenden til Allah”.

      Her er nogle få punkter som kan bruges som stikord og som afspejler Allahs kærlighed til mennesket.

      * Enhver der med oprigtigt hjerte søger tilgivelse af Allah for sine synder, bliver tilgivet.

      * Tilgivelsen fra Allah sker med det samme.

      * Fristen for at søge om tilgivelse er lige indtil man ser døden (dødsenglen) stå foran sig. Herefter ophør fristen.

      * Hvis man har intention om at begå en synd og begår den, har man begået en synd.

      * Hvis man har intention om at begå en synd og ikke begår den, har man begået en god gerning.

      * Hvis man ikke har intention om at begå en synd og begår den, har man ikke begået en synd.

      * Hvis man har intention om at begå en god handling og ikke begår den, har man begået en god gerning.

      * Hvis man har intention om at begå en god handling og begår den, har man begået ti gode gerninger, eller flere (Allah giver så mange Han vil).

      * Har man hele sit liv har begået synder overfor Gud, men på et tidspunkt søger Hans tilgivelse af oprigtigt hjerte, så tilgives alle synder og alle synder byttes om til gode gerninger.

      Det særlige ved mennesker er ikke, at vi ikke synder overfor Gud, men at vi er i stand til at indse en fejl og søge om Guds tilgivelse.

      Profeten har fortalt, at Allah har sagt, at hvis den dag skulle komme at ingen beder om Guds tilgivelse, så vil Han udslette det folk og skabe et nyt folk, som vil synde overfor Ham og søge Hans tilgivelse, så Han kan tilgive dem.

      At begå synd mod Gud vil sige, at man ikke overholder de leveregler og grænser Gud har sat. Det er ikke det samme, som at begå overgreb mod medmennesker. Det er to forskellige forhold.

      mvh redaktionen

  9. Arsalaan
    30/09/2013

    Hvor kan jeg få en oversættelse af salah, den muslimske bøn?

    Tak på forhånd

    • Redaktionen
      28/10/2013

      Kære Arsalaan,

      Der er en dansk oversættelse af den muslimske rituelle bøn, i flere udgivede bøger. Bøgerne kan købes i en af de boghandel vi nævner her http://www.islam.dk/kob-en-bog/

      mvh redaktionen

  10. Cecilie
    17/10/2013

    Kan man godt blive muslim uden at få det gjort i en moske?

    • Redaktionen
      28/10/2013

      Kære afsender,

      At blive muslim er sag mellem dig og Gud.
      Ønsker du at andre skal vide at du er blevet muslim, skal du meddele det til dem. Det sker ved at du reciterer trosbekendelsen overfor dem. Det er beviset på, at du er muslim.

      Trosbekendelsen i Islam er: “Jeg bevidner at der ikke er nogen gud undtagen Allah, og jeg bevidner at Muhammad var Hans tjener og budbringer.”

      mvh redaktionen

Post a Reply to S. Safdar Hussain Cancel reply

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*