Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at der er visse forespørgsler, vi ikke besvarer:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse

Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke tilladt i islam, så se f.eks.:

Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Ønsker du at skrive en e-mail i stedet, så skriv til info@islam.dk.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

19 Comments

  1. Mohammeed K
    20/05/2012

    Salam

    Jeg er en ung mand på 28 år, som meget gerne vil til pilgrimsrejse (Umrah). Jeg har prøvet at søge på nettet, men kan ikke finde relevante hjemmesider. Arrangerer i rejser til Mekkah eller kunne i henvise til en hjemmeside eller andet?!
    På forhånd tak.

    • Redaktionen
      01/06/2012

      Vi har ikke nogen aktivitet på islamdk i forbindelse med pilgrimsrejser. Der er desværre heller ikke et website vi kan pege på. Det nemmeste er at tage fat på de etniske rejsearrangørere, som der er en del af, særligt i København. Alternativt kan du kontakte en af de stærre moskeer. De vil også kunne hjælpe med at pege på nogen arrangørere.

      Mvh redaktionen

  2. Nehir
    27/05/2012

    Hej Islam.dk 🙂

    Super flot hjemmeside I har lavet 🙂
    Kan I anbefale mig en rigtig god bog om Islam for ikke-muslimer?

    På forhånd tak!

    • Redaktionen
      09/06/2012

      Hej Nehir,
      På dansk kan vi, i mangel af bedre, nævne “Islam i Fokus” i ny udgave, som kan købes på islamguide.dk. Alternativt “Sendebudet – Historien om Profeten Muhammed og Islam” af Amer Majid, 2011, som er mere omfattende og tager et historisk perspektiv. Sidstnævnte kan tillige købes hos zahra.dk.
      mvh
      Redaktionen

  3. Sarah
    29/05/2012

    Jeg er for tiden blevet meget interesseret i dommedag, og ville vide om i snart fik noget op om det?

    Hvad er islams syn på adoption?

    • Redaktionen
      09/06/2012

      Hej Sarah,

      Vedr. Dommedag
      Kort fortalt er den Islamiske forståelse af begrebet ”dommedag” (egentlig ”yawm-ul qiyamah”, som betyder dagen vi skal stå frem/op), at det betegner den dag hvor alle mennesker skal genopstå og møde Gud for at aflægge regnskab for, hvad vi har begået i vores liv. Vi vil blive genskabt i en ny krop. Koranen siger, at vi på denne dag, selv vil være i stand til at afgøre, hvor meget godt og hvor meget ondt vi har udrettet.

      Når regnskabet er aflagt følger en straf i Ilden eller en belønning i Haven, afhængig af hvordan man har tilbragt livet. Livet i Haven vil vare evigt. Ifølge nogen lærde vil livet i Ilden også vare evigt, ifølge andre at livet i Ilden vil vare meget længe men ikke evigt.

      Vedr. Adoption
      Adoption i Islam er meget velset og det giver en stor belønning, ved adoption at tage sig af et barn i nød. Ved en adoption er det barnets ret at vide, hvilke biologiske forældre det har. De biologiske forældre vedbliver at have samme rettigheder over barnet (og omvendt), som hvis det ikke var adopteret. På samme måde får det ikke samme juridiske rettigheder som adoptivforældrenes egne børn, f.eks. i forbindelse med arv og familierelationer.

      Adoptivforældrene kan dog vælge eksplicit, at indskrive adoptivbarnet med op til 1/3 af arven. Resten af arven skal gå til (blod) familie. Adoption i Islam har derfor meget simple retningsliner og er et spørgsmål om, at forsørge et andet menneske bedst muligt. Jo bedre man behandler barnet jo større belønning.

  4. jamila
    04/06/2012

    hej islam.dk jeg har kigged godt ígemmen og kan ikke finde noget om bøn

    • Redaktionen
      09/06/2012

      Hej Jamila,
      Tak for forslaget. Vi har planlagt noget stof på dette område, men det er desværre ikke klart endnu. Når det bliver klar, skal vi nok give besked her på siden.
      Mvh
      Redaktionen

  5. 24/07/2012

    Hej.

    Jeg vil blot belyse dette emne hvis i ikke allerede har kendskab til det.

    En ikke muslim forsøger at klare den muslimske Ramadan.

    http://www.facebook.com/30daysoframadan

    Mvh

    Jacob

  6. Rabia
    24/07/2012

    Salam. Jeg har et spørgsmål. Må man have f.eks. en skildpadde som kæledyr i islam ?

    • Redaktionen
      01/08/2012

      Wa alaikum assalam,

      Kæledyr, især hunde, er så udbredte I Danmark, at det er vigtigt for en muslim at vide hvad Islam siger om det. Islam tillader ikke at man holder noget dyr fanget eller jagter det for fornøjelses skyld. Man må kun holde dyr hvis det har et meningsfuldt formål, f.eks. en vagthund på en gård, slagtekvæg der skal bruges til menneskeføde eller dyr til forskning af sygdomme. At holde et levende væsen i fangeskab, stor som lille, for sin fornøjelses skyld, er en synd man kommer til at stå til regnskab for. Behandler man ovenikøbet dyret dårligt er det dobbelt synd.

      Udover dette har dyr også andre rettigheder så som mad, drikke, sikkerhed, god behandling, skånsom slagtning etc. Kun hvis det drejer sig om skadedyr eller et farligt dyr, må man slå et dyr ihjel uden videre, hvis der altså er fare for skader.

      Koranen siger “Alle dyr på jorden og fugle på vinger, udgør nationer som jeres egne” (6:38).

      At holde et kæledyr, hund, kat eller skildpadde er, at skille det fra sin familie/nation for fornøjelses skyld, som altså er uetisk i Islam. Parentetisk bemærket, er betegnelsen “kæledyr” i sig selv misvisende og problematisk!

      Vi kan kun opfordre alle til, at sætte deres såkaldte “kæledyr” fri med det samme!

      Kilde: “The Lawful and the unlawful in Islam”, Yusuf al Qaradawi 1993, p 120-21

      Mvh redaktionen

  7. Aqdas
    26/07/2012

    Asalamu alaikum.

    Jeg har en studiekammerat, der ikke er muslim. Han har fået mig til at spekulere over et spørgsmål, som jeg tror, jeg har svar på, men ikke belæg for. Han vil gerne vide, hvorfor man som muslim skal bære et islamisk navn, herunder når en ikke muslim konverterer til islam, hvorfor han i forbindelse med sin konvertering skifter sit navn. Fra min kære moder har jeg fået at vide, at navne har en stor betydning i islam, at ens personlighed bygger på det navn, man bærer, og at alle islamiske navne betyder noget.

    Mit spørgsmål til jer er, hvorfor kan en muslimsk dreng ikke hedde eksempelvis Casper, peter eller bo? Hvorfor skal han have et islamisk navn? Og aller vigtigst, står der noget sted i koranen eller hadith, at det skal være sådan?

    Håber, at i kan og vil besvare mit spørgsmål.

    VH Aqdas.

    • Redaktionen
      30/07/2012

      Wa alaikum assalam,

      Der er blot to krav til et navn for en muslim:

      1. At navnet ikke refererer til en anden tro eller religion, f.eks. Freja, Thor eller Christian.
      2. At navnet ikke er uværdigt for et menneske eller har en ond betydning, f.eks. Satan eller Helvede.

      Bibelske navne er alle tilladte f.eks. Noa, Moses og Jesus som en del muslimer hedder. På arabiske vil man finde disse navne blandt muslimer som “Nuh”, “Musa” og “Isa”. Der er ingen krav om hverken navneændring eller at navnet skal være på arabisk når en person træder ind i Islam.

      Mvh redaktionen

  8. Peter
    29/07/2012

    Salam.
    Henvender mig til jer, fordi jeg i flere år har overvejet at konvertere til Islam. I den forbindelse har jeg købt og læst hele Koranen i dansk oversættelse af mag. art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk Ellen Wulff. Jeg læser den nu for anden gang, men vil spørge jer, om der er andre oversættelser til dansk som I evt. kan anbefale?
    Mit tillægs spørgsmål er, om Sunni retningen er mere rigtig end Shia bare fordi 80% af alle muslimer er Sunni? Jeg vil jo umiddelbart mene, at det er et spørgsmål om tro og for mange mennesker et spørgsmål om familie relationer og opvækst. Og sidst, bør jeg lade være med at konvertere, hvis jeg ved, at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan leve op til alle islams leveregler? (det er småting der er tale om)

    Venlig hilsen
    Peter

    • Redaktionen
      31/07/2012

      Kære Peter, Wa alaikum assalam

      Vedrørende koranoversættelse på dansk, er der kun en oversættelse af Ellen Wulf i handelen som du nævner: Dansk Koranoversættelse.
      Herudover er der en bog og CD med introduktion til koranen Koranen for begyndere.

      Skal man dybere ned i Koranen er det desværre ikke muligt i dansksproget litteratur. Her må man til et større sprog som f.eks. engelsk, tysk eller fransk.

      Tillykke med dine overvejelser!

      Du har absolut ret i, at flertal ikke er et mål for sandheden. Allah siger det samme i Koranen. Da du selv er i stand til at studere bør du selv studere Koranen og profetens liv (sunnah), de to fundamenter i Islam, og bygge din tro og livsførelse på disse. Alle andre menneskers ord er sekundære. Man må naturligvis søge råd hos dem der ved mere end en selv, det vil være en omvej ikke at gøre det. Ligesom vi går til lægen for at søge råd om vores helbred.

      Vedr. levereglerne i Islam kan man tage dem til sig gradvist og de er ikke så vanskelige som det måske kan se ud som om. Faktisk er det enklere at leve som muslim end på enhver anden måde. Det er jo det der er essensen af at være muslim – at have “overgivet sig”.

      Allah forventer på den anden side heller ikke at vi er perfekte, hverken når vi træder ind i Islam eller har levet 100 år i Islam.

      Første skridt er, at afgøre med sig selv, om man har troen på Gud, Allah, og på at Muhammad, fred være med ham, formidlede Hans ord til os. Hvis man over tid har fået denne faste overbevisning, så bør man blive muslim og lade de øvrige ting komme efterhånden.

      At blive muslim betyder, at man tager et bad og erklærer: ”Jeg bevidner at der ingen anden Gud er end Allah, og jeg bevidner at Muhammad er Hans tjener og budbringer”. Det kan man gøre helt alene og for sig selv, eller overfor andre. Så er man muslim.

      Sagen er, at hvis Gud ikke giver os mulighed for at stå op i morgen, er tiden gået og fristen udløbet.

      Mvh redaktionen

  9. Alexander
    29/07/2012

    Først og fremmest, må Allah velsigne jer alle og fred være med jer. Jeg er en Romersk-katolsk ung mand som har en ven af Afghansk afstamning. Han er igang med den Hellige Ramadan (Må Allah give jer alle styrke) og jeg har spurgt ham om en masse spørgsmål og fået nogle interresante svar. Men flere har jeg på min tunge. Jeg faldt over en artikel herinde, hvor der var skrevet at det er ens pligt til at søge viden, hvis du er af Islamisk tro! Men det som så undrer mig er; hvorfor vil Muslimske forældre så ikke gå med til at der bliver holdt Jul på de Danske folkeskoler som deres børn bør være med til at deltage i, nu når der er meget viden omkring den Kristne Jul og endda at det er Jesus’ fødselstid? Min kammerat har os selv fortalt mig at der står i den Hellige Koran at andre Religioner skal respekteres. – Efterhånden er jeg blevet lidt inspireret af Islam og finder Religionen rigtig smuk og faktisk ret tiltrækkende i den forstand at jeg søger viden. Jeg har fået et helt andet syn af Islam efterhånden jeg mødte min ven Yusuf søn af Ahmadulla, som efter min smag er en pragfuld og seriøs Muslim, med en familie som har æren i behold, men det har været svært for mig at finde en Koran som er skrevet på Dansk 🙁 Jeg søger mere viden!! – Tak for jeres tid og må i alle have en god Ramadan. Må Allah give jer styrke og Jesus holde hånden over jer 🙂

    • Redaktionen
      31/07/2012

      Kære Alexander,

      Mange tak for dine varme ønsker!

      Det første spørgsmål om, at søge viden er en pligt for en muslim er korrekt. Det er bl.a. nævnt i denne artikel: Viden og uddannelse.

      At søge viden om, er i forhold at deltage i en gudstjeneste eller højtid for en anden religion, to forskellige ting. En muslim må gerne søge viden ved f.eks. at overvære en kristen, jødisk eller buddhistisk gudstjeneste/højtid på skolen, i kirken eller i et tempel, men må ikke deltage i den, fordi den i sin helhed, eller dele af den, kan være imod den muslimske tro.

      Profeten Muhammad, fred være med ham, har også lært os at skelne mellem gavnlig og ikke-gavnlig viden. Ikke-gavnlig viden, er viden, der fører til disharmoni, splid og ødelæggelse, fysisk eller mentalt. Eksempler på ikke-gavnlig viden er studie af sort magi, satanisme, okkultisme, studier til at få mennesker til at blive mere amoralske, strides med hinanden, til at overforbruge, til at skade sig selv f.eks. ved udvikling af tobak, spiritus, vine etc. Her må man kun studere disse områder, hvis intentionen er at afhjælpe dem.

      Vedrørende dit andet spørgsmål om en koranoversættelse på dansk, er der kun en oversættelse af Ellen Wulf i handelen: Dansk Koranoversættelse.
      Herudover er der en bog og CD med introduktion til koranen Koranen for begyndere. Blandt de engelske oversættelser er Abdullah Yusuf Alis oversættelse meget populær.

      Proften Muhammad, fred være med ham, har sagt “Den der søger finder”. Held og lykke!

      mvh redaktionen

  10. Zahra
    06/08/2012

    Assalamu aleikum
    Jeg vil gerne gøre opmærksom på en fejl der er forekommet på jeres forside hvor bedetiderne er angivet.
    Ifølge min plan over bedetider i Ramadan er jeres bedetider en time foran.
    Som bekræftelse har i selv et opslag om bedetider i Ramadan som jeg har fundet på dette link:
    http://www.islam.dk/ramadan-2012-tidstabel/
    som også viser at det ikke stemmer overens med bedetiderne på forsiden.

    Jeg håber i får rettet på fejlen så man undgår fejl og får bedt til den rigtige tid.

    Hilsen Zahra

    • Redaktionen
      12/08/2012

      Wa alaikum assalam Zahra,

      Det er korrekt at tiderne på forsiden kan være angivet uden korrektion for sommertid, i nogle browsere så som Firefox. Der vil her være en forskel på en time, der skal lægges til. Vi arbejder på at finde ud af hvorfor fejlen er opstået. Tidenerne angivet i artiklen og i andre browsere så som Internet Explore, er korrekte.

      mvh redaktionen

Post a Reply to khadija Cancel reply

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*