Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at vi generelt ikke besvarer disse forespørgsler:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener, allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse
  • Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke-tilladt i islam, så se f.eks. www.haya.dk eller www.islamqa.dk eller kontakt nærmeste moske

Har du brug for at tale med nogen om et personligt eller socialt problem, så ring til:

  • www.amanah.center, telefon 898 7777,  telefontider: Tirsdag til fredag 16.30 til 20.00
  • I akutte tilfælde ring til Psykiatrisk Rådgivning i den region, hvor du bor

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse og tak for din tålmodighed!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

20 Comments

  1. Sarah
    25/06/2016

    Kan en kvinde være imam?

    • Redaktionen
      25/06/2016

      Kære Sarah,

      Ofte bruges ordet ”Imam”, som betegnelsen for den person, der leder en fællesbøn. Imamen står foran og de øvrige står i rækker bagved Imamen og følger efter når Imamen begynder bønnen, går fra en position til en anden og til sidst afslutter bønnen.

      Enhver muslim, ung som ældre, mand som kvinde kan være Imam, dvs. lede en fællesbøn. En fællesbøn kan laves i moskeen, hjemme eller hvor som helst. Når det udelukkende er en forsamling af kvinder, vil en kvinde være Imam for fællesbønnen. Når der kun er mænd eller der er både mænd og kvinder, vil en mand være Imam for fællesbønnen.

      En præst i kristendommen er ikke det samme som en Imam i Islam. Imam begrebet i Islam i ovennævnte sammenhæng, ville i kristendommen svare til, at enhver kristen, mand som kvinde, ung som ældre, kunne forestå en gudstjeneste. Sådan er det i Islam.

      Når man tager en uddannelse i Islam på en islamisk uddannelsesinstitution f.eks. universitet, bliver man en ”lærd”, dvs. en person med speciale i f.x. Koranens sprog, profetens lære, kildekritik, lovgivning, handel, m.m. En moske vil have en Imam eller flere tilknyttet, som er dem der dagligt tager sig af at lede bøn etc. Man vil naturligvis normalt vælge dem, der er bedst uddannede i Islam til også at være Imam, men det er altså to forskellige begreber i Islam.

      Diskussionen om kvindelige imamer, i Danmark, hvor man kun kender de kristne begreber, og kun forstår præstebegrebet og rangordningen fra kirken, er som at sammenligne kameler og æbler.

      For god ordens skyld skal også nævnes, at betegnelsen Imam bruges også om de store lærde muslimer i historien, hvis lære har levet videre i mange århundreder og helt frem til i dag.

      mvh redaktionen

  2. Shirin
    17/07/2016

    Er det forkert, at bære en halskæde med det velkendte øje , selvom man ikke tror på det?

    • Redaktionen
      26/07/2016

      Kære Shirin,

      Du hentyder måske til ”Fatimahs øje”, som skal holde onde øjne væk, i bestemte muslimske kulturer. Den slags lykke- eller beskyttelsesamuletter hører til okkultisme og magi og er langt fra Islams tro og lære.

      Bærer man amuletten selv, er der fare for, at man er med til udbrede det til andre. Blandt dem der måtte blive inspireret eller bestyrket til at bære det, kan der være nogen der, i modsætning til dig, bliver overbevist om magien i det. Derved er man blevet part i en dårlig handling.

      Profeter og mænd og kvinder der var tæt på Gud, kom meget ondt i gennem i livet. Er der større ulykker end at blive tortureret og slået ihjel? Hvorfor bar de ikke lykke- eller beskyttelsesamuletter til, at blive fri for lidelser og få lykke?
      Hør hvad Allah fortæller Profeten Muhammad, fred være med ham, at han skal sige, da han blev spurgt om magiske kræfter:

      Sig (til dem, Muhammad): ”Jeg har ingen magt over det gode eller harmfulde der tilfalder mig, undtagen hvad Allah ønsker. Hvis jeg havde viden om det usete (overnaturlige), ville jeg have samlet alt godt til mig og intet ondt ville ramme mig. Men jeg er blot en advarer, og bringer af glædelige nyheder til dem der har tro.” [Koranen 7:188]

      Profeten lærte os, at den bedste til at bede Gud om, at modvirke ond/sort magi ikke er en imam, en åndemager, amuletter el. lignende, men dig selv og din egen inderlighed overfor Gud. Profeten har lært os bestemte vers fra Koranen til det formål.

      Heldigvis, alhamdulillah, befriede Gud os fra åndemagere og healere, der misbruger Islam og andre religioner til, at tjene tykt på menneskers uvidenhed og ulykke.

      Tak for tålmodigheden!

      mvh redaktionen

  3. Marianne Fogsgaard
    06/08/2016

    Jeg får besøg fra udlandet og en af gæsterne er muslim, er der noget sted man kan slå op og finde en Halal slagter?

    • louise.jensen
      08/08/2016

      Kære Marianne.
      Tak for dit spørgsmål.
      Hvis du søger på http://www.krak.dk over halal slagtere, kommer der de forskellige muligheder frem, som er at finde i dit nærområde.
      Det er også muligt, at hente forskellige apps (applikationer) hvor det er muligt at lære mere om islam, finde muslimske steder som halal restauranter, halal slagter og meget andet.

      Kan du ikke finde en halal-slagter, kan du altid servere fisk, da fisk er halal.

      Håber dette var behjælpeligt, ellers er du velkommen til at kontakte os igen! 🙂

      Rigtig god dag og velbekomme jer!
      Mvh. Redaktionen

  4. Hanna
    14/08/2016

    Assalamu alaikum
    Jeg er en kvinde på 29 år er forlovet og skal snart giftes. Står i dilemma for jeg og min arabiske forlovede.
    (…) Har 2 spørgsmål:
    1. (…) Jeg tænker på gad vide om min forlovede har sagt shahada. Han beder men hans opvækst har på ingen måder været islamisk. Har jeg ikke ret til at vide det?
    2. Må min forlovede/ mand sidde hos hans ven og kæresten/ konen? Altså privat?

    • Redaktionen
      21/08/2016

      Wa alaikum assalam, fred være med dig.

      Man må som muslimsk mand eller kvinde gerne sidde i private omgivelser med en person af modsat køn, hvis en tredjeperson sidder med. Denne tredjeperson kan være en ægtefælle, familiemedlem eller en ven af dig eller den anden part.

      Vedrørende retten til at vide, kan du stille alle de spørgsmål inden ægteskabet, du synes og det sammen gælder den anden part. Det er vigtigt, at du er afklaret og har tænkt dig godt om, inden du indgår et evt. ægteskab. Der er således ikke nogen grænser for din ret til, at vide, hvad du ønsker at vide om den anden part.

      Desuden kan du få indskrevet, hvad du måtte have af krav, i ægteskabskontrakten.

      Ved store som små beslutninger i livet er der desuden en særlig salah/bøn, som hedder istikhara, som man kan lave og derved bede Allah om afklaring i den aktuelle beslutning. Denne salah kan du læse mere om i islamisk litteratur.

      Det er en god ide, at få andres øjne på en person, hvis man vil indgå et ægteskab. En second opinion til sparring. Vedkommende kan også mødes med personen og stille spørgsmål på dine vegne, som måske ikke er nemme selv at stille.

      Ligesom vi ser på hinandens udseende, uddannelse og sociale status, er den religiøse modenhed en af de vigtigste parametre. I islamisk tradition og Profeten Muhammads råd, er en persons viden og modenhed i at efterleve islamisk livsstil den vigtigste dimension i valget af venner og ægtefælle. Dette indbefatter bl.a.:

      – Er vedkommende muslim overhovedet og kender trosbekendelsen?
      – Har vedkommende en god omgangskreds?
      – Har vedkommende gode manér og opførsel?
      – Holder vedkommende sig fra kriminalitet, druk og stoffer?
      – Holder vedkommende sig fra at lyve, bagtale andre og misundelse?
      – Klæder og opfører vedkommende sig afholdende?
      – Prøver vedkommende at have gode relationer med sin familie og at tjene sine forældre?
      – Har vedkommende et godt kendskab til Koranen og profeten Muhammads liv (sunnah)?
      – Overholder vedkommende de religiøse pligter i tilbedelsen af Gud i form af de daglige bøn, faste og almisse?
      – Overholder vedkommende generelt hvad der er halal (tilladt) og haram (forbudt)?

      Forresten er forlovelse ikke et islamisk begreb eller ritual, selvom mange muslimer har en kultur, hvor det praktiseres. Kun en egentlig vielse, dvs. ægteskab er gældende.

      Håber at det er til en smule hjælp.

      mvh redaktionen

  5. 14/09/2016

    Hej
    Nu læste jeg lidt om hijab, der er en historiske argumenter, jeg tænkte lidt på at de mangle lidt vægt i form af kilder. Så jeg vil forslå at der kommer kilde henvisninger på de historiske argumenter.
    Jeg ser jo denne side lidt som en virtuel lærd som derved hæver kravet til sidens kildehenvisninger.

    Med venlig hilsen
    Johan Eyrich
    Ps. håber i har haft en dejlig Eid 🙂

    • louise.jensen
      24/10/2016

      Hej Johan.
      Mange tak for din besked. Det er dejligt at høre, at der er glæde af siden! 🙂
      Vi vil være opmærksomme på det fremadrettet og prøve at få rettet til i de eksisterende artikler.

      Vi har alle haft en dejlig Eid – mange tak 🙂

      Mvh Redaktionen

  6. Anonym
    07/10/2016

    Hej.

    Kan I forklare lidt om Shi’a og Sunni muslimer?

    Tak på forhånd.

  7. Bader
    19/10/2016

    Hej jeg skal til at giftes og har derfor dette sprøgsmål. Er det krav at man bliver viet på Rådhuspladsen altså at man bliver gift dansk eller er det nok med at blive islamisk gift.

    • louise.jensen
      04/11/2016

      Hej Bader.

      I dag er der mange der kun bliver islamisk viet og ikke borgerligt.

      Om man skal vælge begge dele eller kun at blive islamisk viet, er op til de enkelte selv. Der er altså ikke nogle krav om, at man skal borgerligt vies. Det man dog skal være opmærksom på er, at når man er borgerligt viet, har man nogle andre rettigheder (i forhold til fx børn og økonomi), end hvis man kun er islamisk viet.

      Se evt. mere i denne folder lavet af socialstyrelsen: http://www.integrationsviden.dk/familie-sundhed/aeresrelaterede-konflikter-1/hvad-er-religiose-vielser-uden-borgerlig-gyldighed

      Håber at dette har været behjælpeligt.

      Mvh Redaktionen

  8. Annika
    01/11/2016

    Hej!

    Vi er i min klasse igang med at producere vores egen avis. Jeg ville gerne vide, om der er sket noget nyt inden for religionen, eller om der måske er noget besynderligt gemt bag alt det man typisk tænker, når man snakker om islam, kristendommen og jødedommen. Vi har lidt fat i noget med jul, da vores hovedemne er stjerner (og de tre religioner har ”en stjerne tilfælles”).

    Tak på forhånd.

    • louise.jensen
      06/11/2016

      Hej Annika.

      Tak for dit spørgsmål.

      Vi hjælper desværre ikke med skoleopgaver, men ønsker jer held og lykke med jeres avis.

      Mvh Redaktionen

  9. mads f
    03/11/2016

    Hej

    jeg har læst om den lille jihad

    så jeg ville hører jer om jeres forhold til den lille jihad , og grænsen imellem forsvar og angreb 🙂

    tak på forhånd

    • louise.jensen
      06/11/2016

      Hej Mads,

      Vi har en artikel om ”jihad” her http://www.islam.dk/jihad/, hvor de forskellige former for jihad dvs. at anstrenge sig for at opnå noget, er nævnt. Hvis du med ”den lille jihad” mener, at drage i krig, så er grænserne for hvornår man må drage i krig og hvornår man ikke må, nævnt i citatet fra Koranen i ovennævnte artikel:

      “Kæmp i Allahs sag mod dem, der bekæmper jer, men overskrid ikke grænser, for Allah elsker ikke dem, der overskrider grænser. Og (i krig) slå dem, hvor I finder dem, og fortræng dem fra, hvor de fortrængte jer, for optøjer og undertrykkelse er værre end drab, men kæmp ikke imod dem i den hellige moské (i Mekkah), undtagen hvis de først bekæmper jer der. Hvis de bekriger jer, så bekæmp dem, dette er lønnen for dem der undertrykker troen. Men hvis de holder fred, er Allah Tilgivende og Den Mest Barmhjertige. Bekæmp dem, indtil der ikke er flere optøjer og undertrykkelse, og der hersker retfærdighed og tro på Gud, men hvis de holder fred, så vær ikke fjendtlige mod dem, kun mod dem der undertrykker.”

      mvh redaktionen

  10. FAwzia
    12/11/2016

    Hej!
    Jeg har et spörgsmål som går ud på skilsmisse. Jeg har en veninde som er gift med en muslim og de har separeret sig for to år siden. Manden vil ikke skilles og mit sprögsmål går ud på hvad har min veninde kan gøre. Har man i Islam som kvinder ingen rettighed når det kommer til skilsmisse?
    Håber på et positivt svar.

    • Redaktionen
      17/11/2016

      Hej,

      Hvis manden ikke vil lade sig skille eller er forsvundet, kan kvinden søge skilsmisse gennem domstolen i de muslimske lande. I Danmark må man opsøge de større moskeer, som har en procedure for sådanne skilsmisser. De vil indkalde manden til en samtale og få skilsmissen klaret gennem dialog. Hvis manden udebliver efter flere forsøg, gives skilsmissen uden mandens samtykke.

      En mand kan ikke nægte skilsmisse, hvis hustruen ønsker det og omvendt. Det er dog et krav, at der er forsøgt at mægle først af personer som parterne stoler på, og at kravet om skilsmisse ikke er impulsivt men fastholdes over tid (typisk flere måneder).

      mvh redaktionen

Post a Reply to Johan Eyrich Cancel reply

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*