Skriv til islam.dk

Skriv til islam.dk

skriv

Har du grundlæggende spørgsmål om islam og muslimer, er du velkommen til at skrive til os i nedenstående kommentar-felt eller på vores e-mail-adresse. Har du kommentarer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, er det naturligvis også meget velkomment.

Vi gør dog opmærksom på, at der er visse forespørgsler, vi ikke besvarer:

  • Spørgsmål i forbindelse med skole- eller gymnasieopgaver
  • Spørgsmål, som vi mener allerede er besvaret i artikler på islam.dk
  • Spørgsmål med mangelfuld e-mail-adresse

Har du som muslim spørgsmål, der handler om hvorvidt noget bestemt er tilladt eller ikke tilladt i islam, så se f.eks.:

Er dit spørgsmålet af personlig art, skriver vi tilbage på den e-mail-adresse du har angivet.

Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt, dog skal du regne med, at der kan gå flere arbejdsdage, inden du hører fra os. Ønsker du at skrive en e-mail i stedet, så skriv til info@islam.dk.

Når du bruger formularen herunder, modtager vi din besked, selvom den ikke dukker op på siden med det samme. Når vi har haft mulighed for at læse din besked og besluttet at publicere den, vil den dukke op på denne side. Så husk at kigge ind senere. Vi forbeholder os ret til at ændre i din besked, så den fx er mere generelt anvendelig for de besøgende.

På forhånd tak for din interesse!

 

This entry was posted in Featured, Ofte stillede spørgsmål and tagged . Bookmark the permalink. Trackbacks are closed, but you can Skriv en kommentar.

20 Comments

  1. Malene
    25/04/2016

    Hej Islam.dk

    Jeg har tænkt på noget med hensyn til kvinder og islam. I stedet for den evige negative vinkel på muslimske kvinder og tørklædet, så ville jeg gerne gave den vinkel på, hvorfor muslimske kvinder i Danmark stadig vælger at gå med tørklæde? Især på trods af den negative debat. Hvorfor vælger kvinderne tørklædet eller andre former for tildækning? Hvad får kvinden ud af det? Er det tvang eller frivilligt?
    Jeg ville hører om det evt. var noget i gad og kunne hjælpe mig med?
    på forhånd tak.
    MVH Malene

    • louise.jensen
      28/04/2016

      Hej Malene, tak for dit spørgsmål.
      I dag er der et helt andet syn på kvinder og måden de skal se ud på, end for mange år siden. I nutidens samfund hvor det nærmest er dikteret hvordan kvinder forventes at se ud, ser mange muslimske kvinder i stedet muligheden for, at rive sig fri fra normen og fra det skønhedsideal om hvordan kvinder bør ser ud og klæde sig.

      Medierne er i en stor grad med til, at sende et forkert budskab omkring Islam, hvilket tydeligt ses, når man bl.a. kigger på emner som kvindeundertrykkelse og at tildække sig og gå med tørklæde. Mange tror, at kvinderne skal tildække sig fordi nogle er det, som man på godt dansk kalder sippede, men det handler rent faktisk om, at respektere kvinden og beskytte hende imod forulempelse.

      I koranen står der:
      ”O Profet, sig til dine hustruer og døtre og til de troende kvinder, at de skal tildække deres person (når de er udenfor); det er bedst, at de er kendte for deres ærbarhed og ikke bliver forulempet. Og Allah er tilgivende, den mest Nådige”. Koranen 33:59

      At tage et tørklæde på eller fx iføre sig en abaya (en løstsiddende lang kjole), giver blandt andet muslimske kvinder mulighed for selv at vælge, hvordan de vil se ud og hvordan deres stil skal være. Mange muslimske kvinder ser den tildækkede påklædning som et beskyttende klæde mod både fysiske og psykiske gener og flere oplever, at blive taget mere seriøse, da folk ikke længere dømmer dem ud fra udseendet, men ud fra hvad hjertet og hjernen er i stand til. Mange føler sig unikke og som noget helt specielt. Samtidig så er der også noget meget helt specielt og smukt i, at kun de nærmeste må se ens fulde skønhed og kun ens mand må se en nøgen. Det er som at bære på en skjult skat, som kun få udvalgte må komme tæt på.

      Vi har tidligere skrevet en artikel omkring tørklædet, (se http://www.islam.dk/torklaedet/) hvor der bl.a. beskrives, hvilke krav der er til tildækning. Hvis du ønsker at læse mere, så har vi også tidligere bragt en artikel om en engelsk journalist der efter et fangenskab af Taleban, selv valgte at konvertere til islam og tage tørklæde på. Se artiklen her: http://www.islam.dk/bag-torklaedet/

      Mvh Redaktionen

  2. susanne aggerholm
    25/04/2016

    Hej 🙂

    Har i nogen tal på hvor mange der mon konvertere til islam? Jeg ved at mange ikke er registreret.
    Man ser en øget stigning i mennesker der tager islam til sig i Danmark, hvad tror i dette skyldes?
    Og hvad oplever i er den største grund til at mennesker konvertere til netop islam?

    • Redaktionen
      26/04/2016

      Hej Susanne,
      Her i redaktionen har vi desværre ikke tal på, hvor mange der kommer til Islam. Man behøver ikke at opsøge muslimer, en imam eller en moske, for at blive muslim. Uden pålidelige tal, kan vi heller ikke sige, om der er en stigning eller ej.

      Nu er muslimer i Danmark heldigvis en ret ”velstuderet” gruppe : ) Universiteter og forskere har løbende projekter, der afdækker muslims adfærd ret nøje, og deriblandt særligt også nye muslimer. Tina Jensen og Kate Østergaard udgav i 2007 bogen ”Nye muslimer i Danmark, møder og omvendelser”. Heri fokuserer de også på, hvorfor nogen bliver muslimer. Så her er der forhåbentligt, gode svar på dine spørgsmål.

      Hvis man skulle sige noget i almindelighed om de spørgsmål vi får fra islaminteresserede, så er det, at spørgsmålene er vidt forskellige.

      mvh redaktionen

  3. Johan kjær jeppesen
    02/05/2016

    Hej jeg går i gymnasiet i 2.g og sidder og arbejder med islam og de 7 dimensioner, men jeg har lidt problemer med den etiske altså normerne og ville høre om i kunne fortælle mig lidt om normerne i islam.
    Hilsen Johan.

  4. Faris Poskovic
    12/05/2016

    Hej, jeg går i 9 klasse, og er igang med at arbejde med Ramadanen, og dens betydning for muslimerne?
    Jeg vil derfor gerne høre om, hvor meget Ramadanen egentlig betyder for muslimerne, og vil samtidig også gerne høre om Eid betydning?
    Hilsen Faris

  5. Anne
    18/05/2016

    Hej.
    Det jeg skriver her er ikke ondt ment eller at gøre grin med islam, men jeg undre bare over, hvordan kvinder kan gå tildækket med tørklæde osv i varme lande. De må da koge indeni. og hvorfor ser man næsten ingen muslimske mænd gå tildækket, som kvinder gør. Det er da lidt underligt, kun at kvinder skal gå med tørklæde og at mænd ikke skal tildække sig og kan gå i de tøj som de vil.
    Virker ikke helt fair

    • louise.jensen
      24/05/2016

      Hej Anne,
      Vi sætter pris på, at du vil spørge os! Tak for det!

      Mange steder i den muslimske verden vil man se, at kvinder og mænd går i nogenlunde samme tøj. Lange kjortler og benklæder eller lignende. Mange gange har mændene også noget på hovedet for, at beskytte sig mod solen eller som et religiøst symbol. I storbyerne med aircondition og shopping centre er forholdene noget anderledes og den vestlige tøjstil er her mere fremherskende blandt både mænd og kvinder, end den traditionelle tøjstil. I solrige egne er det en fordel at dække sig til, og det er ikke nødvendigvis køligere, at være afklædt end at være tildækket med løst tøj.

      Påklædning har to formål i Islam, nemlig at passe på vores helbred og passe på vores seksualitet. Islam er ikke imod, at kvinder og mænd klæder sig rent og pænt. Tværtimod er det et krav, at de gør det. Det Islam har noget imod er, at kvinder og mænd klæder sig af (faktisk eller ved for stramt tøj), for at tiltrække hinanden i det offentlige rum. Det seksualiserer det offentlige rum, hvor alle bør kunne færdes i fred for hinanden – både børn, unge, voksne, ældre, kvinder og mænd.

      Det er desværre en relativ ny tanke i vores tidsalder at nøgenhed og at kunne vise bar hud i offentligheden er bedre (frigjort) end at være tildækket. Også i Danmark forbandt man, for ikke så længe siden, nøgenhed med uanstændighed. Anstændige mennesker dækkede sig til.

      Hvis man som en muslimsk mand eller kvinde klæder sig på en sådan måde, at man bliver mere seksuelt tiltrækkende for andre, har man begået en fejl som muslim, og man vil blive holdt ansvarlig for det.

      Der er visse ting en muslimsk mand ikke må tage på og tilsvarende andre ting for en kvinde. Reglerne er langt hen ad vejen de samme for dem begge. Mænd har visse friheder da de på arbejdsmarkedet er udsat for mange fysiske jobs som kræver, at tøjet ikke sidder løst eller er til fare.
      Mere om islamisk påklædning kan man finde her.

      Håber at det er til en smule hjælp.

      Mvh redaktionen

  6. Pernille Behrend
    23/05/2016

    Kære Islam.dk

    Jeg har kigget lidt rundt på hjemmesiden, og den er super informativ og overskuelig. Tak for, at i har lavet den! 🙂

    Jeg kan ikke finde noget om forskelige retninger, hvilket giver god mening, når det selvfølgelig er et blik indefra i repræsenterer her.
    Derfor vil jeg for det første gerne høre, er denne hjemmeside er en præsentation af sunni islam?
    Og nu at jeg har muligheden, vil jeg også gerne spørge om:
    Mener i at det er relevant for ikke-muslimer at få et indblik i forskellige retninger indenfor Islam? Hvilke centrale temaer i Islam ville man lære om, hvis man undersøgte forskellen imellem eksempelvis Sunni og Shia islam?

    Venlig hilsen

    • louise.jensen
      31/05/2016

      Hej,

      Mange tak for ros!

      Vi tilhører sunni retningen her på redaktionen.

      For at være indenfor Islams grænser, skal man være enig i to ting: At Koranen er Guds ord og at Muhammad var Guds sidste budbringer og eksempel til efterlevelse. Herefter kan man så fortolke til det sted, samfund, kultur, fagområde eller tid man lever i. Og ikke mindst i forhold til den indsigt og de evner man har.

      Typisk opstår en retning ved, at en gruppe mennesker mener, at en bestemt person, efter Profeten Muhammad, har haft en særlig status, indsigt eller spiritualitet, og derfor er hans synspunkter mere kvalificerede and andre lærdes. Det danner så en skole hvor personens synspunkter får større vægt end andres.

      I shia-gruppen lægges der særlig vægt på Profetens slægt, dvs. at hans børn og børnebørn har en særlig status efter Profeten, som giver deres synspunkter mere vægt end udsagn fra ikke-familie. Det giver så en anden måde at efterleve islam på i visse områder.

      Gud nævner i Koranen, at Han kunne have skabt os fuldstændigt ens hvis Han ville. Profeten har sagt, at uenighed i mit folk (dvs. blandt muslimerne) er en velsignelse. Diversitet og pluralisme er i sig selv derfor velsete i Islams lære, som Guds vilje. Det svarer til at vi nødig ville se jorden beboet af kun en dyreart eller en plante. Vi har så som mennesker til tider ret svært ved, at forstå og håndtere denne diversitet til gavn for os selv.

      Af hensyn til vores målgruppe, som er ikke-muslimer, og på grund af vores manglende viden, har vi svært ved, at komme ind på de forskelligheder der er i blandt muslimer. Derfor holder vi os til, at forsøge, at forklare de store linier blot.

      Der findes mange engelsksprogede bøger om forskellige retninger indenfor Islam. De er, skal man være opmærksom på, oftest skrevet af ikke-muslimer. Viden om dem er godt og inspirerende, og man kan søge denne viden hvis man vil, når man bliver viderekommende : )

      mvh redaktionen

  7. Ida
    24/05/2016

    Hej Islam.dk
    Jeg ved godt at mange muslimer ikke bryder sig om at man tegner Mohammed, men står det nogen steder i koranen?
    Jeg laver AT i gymnasiet om Terrorisme i religion og psykologi, og tager udgangspunkt i angrebet mod Charlie Hebdo, og derfor er jeg meget interesseret i om det står i koranen eller ej. Håber meget i kan hjælpe!
    Hilsen Ida

    • Redaktionen
      11/06/2016

      Hej Ida,
      Dit spørgsmål har måske egentligt ikke at gøre med afbildningsforbuddet i Islam. Men lad os alligevel tage det først og derefter det egentlige spørgsmål.

      Islam har to kilder. Det er Guds ord, Koranen, og Profetens eksempel, kaldet Sunnah eller Hadith. Koranen handler hovedsageligt om troen på Gud, etik, livet, livet efter døden og de tidligere folks historie. Der er kun ganske få regler og love i Koranen. De fleste regler og detaljer, både hvad angår tilbedelse og hvad der er tilladt og forbudt i Islam, kommer fra Profetens eksempel.

      Profeten Muhammad, fred være med ham, udtalte et klart og generelt forbud mod afbildning af levende væsner, som tegninger eller statuer af mennesker. En undtagelse er, hvis det sker i videnskabelig øjemed, f.eks. til lægevidenskab eller zoologi.

      For det første er afbildninger af hellige personer en potentiel faldgrube til afgudsdyrkelse, som vi kender det fra hinduisme, buddhisme og kristendom, hvor statuer sættes foran sig ved tilbedelse. I sidstnævnte tilfælde af Maria og Jesus, fred være med dem.

      Den anden pointe er magtfulde menneskers ønske om, at gøre sig til store mænd og kvinder i historien. Men Gud er størst, og Han valgte Kabah’en, en simpel bygning af almindelige sten som Sit symbol. Derfor er statuer af de ægyptiske farao’er, romerske kejsere, af konger og statsmænd og selv af Profeten, ikke i Islams ånd.

      Nu til det egentlige spørgsmål.

      Såvel muslimer som ikke-muslimer har tegnet Profeten og andre igennem tiden uden, at det har skabt røre. Det er folks egen samvittighed, hvis de tilsidesætter afbildningsforbuddet. Når det kommer til tegninger som skal drive ”hån, spot og latterliggørelse” af muslimer (sådan var formålet beskrevet af Jyllandsposten), så er det ikke længere blot en uskyldig tegning, men et religiøst og politisk budskab, eller en værdi-kamp (bemærk ordet kamp) som danske politikere selv kalder det.

      Fænomenet er nyt for muslimer, og de har svært ved, at finde et islamisk-etisk forsvarlig og passende svar. Der er nemlig forbud i Islam mod, at håne eller latterliggøre andre personer eller andres guder eller religioner. Derimod har kristne i Europa en lang tradition i ondskabsfulde satire- og karikaturtegninger. Jøderne oplevede det imod sig i stor stil under jødeforfølgelserne i Europa og tidligere, i optakten til 30-årskrigen mellem protestanter og katolikker, benyttede både Paven og Martin Luther sig af ondskabsfulde og hadske karikaturer mod hinanden. Som bekendt var begge dele skyld i store menneskelige katastrofer.

      Håber at det er til lidt hjælp.

      mvh redaktionen

  8. Anders Viborg
    07/06/2016

    Findes der moskeer i Aarhus, som tager imod klasser fra gymnasier ifm. feltarbejde o.lign?

    • louise.jensen
      14/06/2016

      Hej Anders.

      Prøv at tage kontakt til Udforsk Islam, de har en afdeling i Århus og jeg er sikker på, at de vil være behjælpelige. Find dem evt. på facebook: https://web.facebook.com/UdforskIslam/?_rdr

      mvh. Redaktionen

  9. Maria
    08/06/2016

    Hej! Jeg er folkeskolelærer og oplever at flere af mine elever ikke må høre musik under ramadanen. Jeg kan ikke læse nogle steder på nettet at man ikke høre musik, kan I hjælpe med at afklare?

    Kh

    • Redaktionen
      14/06/2016

      Hej Maria,

      Tak for dit spørgsmål.

      Musik der forherliger eller direkte opfordrer til, at gøre noget der er kriminelt i samfundet eller forbudt i Islam, er ikke tilladt.
      Eksempler på musik det ikke er tilladt at lytte til, er:

      Heavy metal el. lign. som bruger sataniske udtryk, grusomme billeder eller symboler.

      Musik med tekster eller undertoner der er sensuelle eller direkte seksuelle. Rigtig meget populært musik falder i denne kategori, og det kan direkte ses på bandets eller sangerens image og videoer hvor f.eks. nøgne eller halvnøgne kvinder (og mænd) ofte indgår.

      En tredje kategori er musik som f.eks. rap, der forherliger kriminelle, kriminalitet, rå adfærd, druk, stofmisbrug og vold.

      Dette gælder i Ramadan som uden for Ramadan. Mange muslimer bliver blot mere bevidste og prøver at opfører sig mere ordentligt i Ramadan.
      Andre typer musik kan der være forskellige holdninger til blandt muslimer.

      Det skal bemærkes, at samme retningslinier gør sig gældende for anden underholdning så som teater, film og computerspil.

      Håber at det svarer på dit spørgsmål.

      Mvh redaktionen

  10. Klaudija
    13/06/2016

    Assalamu aleikum

    Jeg håber i kan svare på mit spørgsmål, inshallah.

    Når jeg laver bøn (salah), sker der altid det, at der kommer alle mulige tanker i mit hoved. Om alt muligt.
    Og nogen gange er jeg i tvivl om min bøn bliver accepteret.

    En sidste ting jeg vil spørger om er, hvad skal man gøre for at komme i Paradis (jannah), vil du nævne de ting man skal gøre konkret.

    Assalamu aleikum

    • Redaktionen
      25/06/2016

      Wa alaikum assalam, fred være med dig,

      Hvad skal man gøre for at komme i paradis? Recepten Allah nævner igen og igen i Koranen er, ”Følg Mig og følg Min profet”. Følg Mig betyder, at vi skal forstå og tro på hvad der står i Koranen. Heri har vi intentionen bag vores handlinger, altså hvorfor vi skal gøre noget. Følg Min profet, betyder, at vi skal følge Profeten Muhammads eksempel i, hvordan vi i praksis fører Koranens lære ud i livet (Sunnah). Her har vi så hvad vi skal gøre.

      Kort sagt er vejen til succes for en muslim,
      1. At være overbevist om, at Gud, Koranen og profeterne er sande og virkelige (trosbekendelse)
      2. At vise taknemlighed over for Gud i form af bøn, faste og fattigskat (tilbedelse i tro)
      3. At gør det gode (halal) og hold sig fra det onde (haram) i livet (tilbedelse i livsførelse)

      Tilbedelse er to niveauer, den spirituelle som er bøn, faste, dua, zakat, pilgrimsfærden i de fem søjler og den som har at gøre med, hvordan vi lever livet i almindelighed. Heri indgår opførsel/maner, tale, påklædning, arbejde, mad, økonomi, behandling af dyr og natur, forbrug af goder samt pleje af familie og medmenneskelige relationer.

      Vedr. koncentration

      Koncentration i de rituelle bøn (salah) kaldes ”Khushu” og er et emne, der er behandlet af Koranen, og også af Profeten Muhammad ved mange lejligheder, fred være med ham:

      ”Perfekt tilbedelse er,” sagde Profeten, ”at tilbede Allah som om du ser Ham, og hvis ikke du kan opnå det stadie i tilbedelsen, så vær opmærksom på, at Han ser dig.”

      ”En dag havde Profeten fået nye snørebånd i sine sandaler. Da de nye snørebånd tiltrak sig hans opmærksomhed, mens han lavede bøn (salah), fjernede han dem straks og satte de gamle snørebånd i igen.”

      Al-Ghazali har skrevet indgående om koncentration i salah, faste, pilgrimsfærden etc i sine værker. En kort bog om Khushu er ”Developing Khushu in the prayers” af Muhammaed Salih al-Munajjid. Den kan købes her.

      Et sted at starte er, at lytte efter og forstå betydningen af de ord, som man reciterer i hver enkelt lille del af bønnen. De enkelte tekster er skræddersyet til formålet og passer som tøj på en krop. Det i sig selv holder opmærksomheden rettet mod formålet med bønnen.

      Håber at det er til en smule hjælp.

      mvh redaktionen

Post a Reply to madina Cancel reply

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*