Otte timer efter | Glukose og fedt | Afgiftning | Balanceret føde | Forandring i organerne

Otte timer efter

De forandringer, der opstår i kroppen som reaktion på fasten, afhænger af fastens længde. Teknisk set indtræder kroppen i en fastetilstand cirka otte timer efter det sidste måltid, når maven er færdig med at fordøje madens næringsstoffer. I den normale tilstand er kroppens hovedenergikilde den glukose (sukker), kroppen har oplagret i leveren og musklerne.

Under en faste anvendes dette glukoselager først for at give energi til kroppen. Senere i fasten vil dette lager af glukose være opbrugt, og kroppen bruger derefter fedt som energikilde. Der bliver også ’fabrikeret’ små mængder glukose ved andre mekanismer i leveren.

Det er kun ved ikke at indtage føde og væske i flere dage eller uger, at kroppen til sidst benytter protein som energikilde. Denne sulttilstand er meget usund for kroppen. Det, der sker, er, at proteinerne bliver frigjort fra musklerne, og det er derfor, udhungrede mennesker bliver magre og meget fysisk svage.

Glukose og fedt

Eftersom den islamiske faste alene løber fra daggry, til solen er gået ned, er der rigelig mulighed for at tilføre kroppen ny energi ved måltider både inden og efter dagens faste. Således opnås en gradvis overgang fra hovedsageligt at bruge glukose som energi til at bruge fedt, samtidig med at det forhindrer, at proteinerne i musklerne anvendes som energi. Ved at bruge fedt som energi fremmer man sit vægttab, bevarer musklerne og formindsker på længere sigt sit kolesterolniveau.

Afgiftning

Desuden medfører vægttabet bedre kontrol med diabetes (sukkersyge) og mindsker blodtrykket. Det ser også ud til, at der forekommer en afgiftningsproces, da alle giftstoffer, der er oplagret i kroppens fedt, bliver opløst og fjernes fra kroppen. Efter få dages faste opnår man højere niveauer af visse hormoner (endorfiner), hvilket resulterer i en højere grad af opmærksomhed og en overordnet følelse af almen mentalt velbefindende.

Balanceret føde

Mellem fasteperioderne er det vigtigt med afbalanceret indtagelse af føde og væske. Nyrerne er meget effektive til at bevare kroppens vand og salte, såsom natrium og kalium. Imidlertid kan disse gå tabt gennem sved. For at forebygge at musklerne tager skade, skal måltiderne derfor indeholde tilstrækkeligt med ’energi-føde’, som kulhydrater og noget fedt.

Derfor er det af vital betydning, at man indtager en afbalanceret kost med tilstrækkelige mængder næring, salte og vand.

Forandring i organerne

Fysiologisk set påvirker fasten direkte følgende organer.

Leveren er kroppens mest betydningsfulde kontrolorgan for energireserver. Under faste frigør leveren sukker ved at nedbryde lagre i organet.

Galdeblæren koncentrerer galde under fasten til det næste måltid.

Tyndtarmens produktion af fordøjelsesvæsker stoppes, og der er regelmæssige sammentrækninger af hele tyndtarmen en gang hver fjerde time.

Tyktarmen er, hvor en stor del af vandoptagelsen fra maden foregår, og næst efter nyrerne er den afgørende for kroppens vandbalance.

Bugspytkirtlen producerer normalt insulin. Under faste bliver insulinproduktionen lukket ned, og i stedet produceres hormoner, der beder leveren og musklerne om at frigive sukkerlagrene. Desuden formindskes produktionen af fordøjelsessafterne.

Mavens syreproduktion nedsættes under faste.

Kilder

Ramadanen og dit helbred, Dansk Muslimsk Union, 2010. Læs hele brochuren her www.dmu.nu