Ondskab

Ondskab

ondskab

Hvorfor tillader Gud ondskab | Spørgsmålet er forfejlet | Hvad er godt og ondt | Livet er en prøve | Det onde er menneskets oprør mod Gud | Når mennesket begår ondt

Hvorfor tillader Gud ondskab

Spørgsmålet om ondskabens tilstedeværelse i verden og dets væsen er centralt i den vestlige filosofi og den jødisk-kristne teologi. Problemstillingen er desuden direkte relevant for alle, der har oplevet smerte, vold, død eller afsavn. Litteraturen, kunsten, filmen, populærkulturen og ikke mindst nyhedsmedierne kredser om det onde som tema. Vi hører dagligt om voldtægter og overgreb, mord og selvmord, naturkatastrofer og hungersnød, krig og tortur.

Spørgsmålet er forfejlet

Hvorfor tillader Gud al den smerte og ondskab? Spørgsmålet er: “Hvis Gud er almægtig og god hvorfor er verdens tilstand så som den er?”

I en islamisk kontekst er spørgsmålet i bund og grund forfejlet. Alting kommer som bekendt fra Gud, Allah. Det gælder medgang og modgang, sandhed og illusion, smerte og lykke, liv og død, fred og krig, overflod og smalhals, sundhed og sygdom. Det er netop Allah, der har defineret hvad der er det gode og hvad der er det onde.

“Han kan ikke stilles til regnskab for Sine handlinger, hvorimod de (menneskerne) vil blive stillet til regnskab for deres.”
- Koranen 21:23

Det betyder at Allahs vilje og bestemmelser er det højeste og dermed “Det Gode” i absolut forstand.

Hvad er godt og ondt

Godt og ondt, derimod, er menneskelige kategorier, som bygger på menneskets retfærdighedssans og dets oplevelse af verden. Som sådan er godt og ondt skabt af Allah. For at kunne bedømme, om noget er godt eller ondt i nogen endelig forstand kræver det imidlertid, at man har fuld indsigt i alle relevante forhold. Det har mennesket aldrig, det har kun Allah. Når vi som mennesker i desperation over det, vi opfatter som ondskab anklager Allah, gør vi det således på et falsk grundlag. Vi har ikke umiddelbart indblik i den større kontekst inden for rammerne af hvilken, vores liv i denne verden udfolder sig.

Livet er en prøve

Livets større kontekst er at alting er en prøve. Vi er midt i en eksamen, der varer indtil vi dør. Hvordan vi forholder os til det, der møder os i vores liv og hvordan vi handler er afgørende for vores liv i Evigheden. I forhold til evigheden er livet i denne verden som et blink med øjet.

“Han har skabt død og liv som en prøve, for at se hvem af jer der opfører sig bedst; Han er den, der besidder al magt og Den, som tilgiver igen og igen.”
“Enhver sjæl skal smage døden. Vi prøver jer med både ondskab og godhed, en måde at test jer på, og I vil blive bragt tilbage til Os.”
- Koranen 67:2, 21:35

I Islam er det afgørende altid at stole på Allah. Allah beskriver sig selv som Kærlig, God, Retfærdig, Vis og Tilgivende. I modgang og lidelse indebærer det at stole på, at Allah vil os det bedste og at ingen bliver uretfærdigt behandlet. Ofte leder lidelse til spirituel indsigt og renselse. Sorg kan lede til lykke, fattigdom til ydmyghed og taknemmelighed, modgang til standhaftighed og styrke.

Det onde er menneskets oprør mod Gud

Samtidig er det i smerten og lidelsen, at vi erkender vores menneskelighed klarest og dermed også som regel der vi er tættest på Gud. Tit finder vi troen og Gud i ulykken. Ofte skal der en personlig krise, et dødsfald eller et chok til, for at et menneske opdager sig selv og kan opblomstre påny. Hvor ofte har den menneskelige erfaring måttet konkludere, at det, der synes ondt sagtens kan være en forklædt velsignelse?

“… Det er muligt at I afskyer noget, selvom det faktisk er godt for jer og at I elsker noget, selvom det faktisk gør jer ondt; Allah er alvidende, mens I er uvidende.”
- Koranen 2:216

I Islam betyder ondskab således noget andet, end det man normalt ligger i begrebet; “Det Onde” er menneskets oprør mod Gud, at det vender sig væk fra Hans åbenbaring og vejledning og ikke angrer og søger tilgivelse bagefter.

Når mennesket begår ondt

Gud og naturen begår intet ondt. Men som mennesker har vi fri vilje, som betyder, at vi kan begå ondt. Et menneske kan begå ondt mod naturen eller mod et andet menneske.  Det kan f.eks. ske ved at undertrykke et andet menneske, udnytte det, fratage det basale rettigheder som mad, drikke, husly og fred. Sker det, er det den enkeltes og samfundet pligt, at gøre oprør og bekæmpe det onde. Det onde vil altid få sin straf; i denne verden eller i livet efter døden.

This entry was posted in Islams svar på eksistentielle spørgmål and tagged , , , . Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback URL.