Næste-kærlighed

Næste-kærlighed

flowerpink

Ophævelse | Ophævelse af levereglerne i Islam | Formålet med Islam | Forholdet til medmennesker | Hensigten skal være klar | Eksempler på at tage sig af sin næste | Den alvorlige misforståelse | Hvad store mennesker gjorde

Næstekærlighedsbuddet har en central plads i den kristendomsforståelse, der formidles i Danmark i dag. Vi bliver derfor til tider spurgt, hvordan man forstår næstekærlighed i Islam.

Man bør være opmærksom på, at næstekærlighedsbuddet, at ”elske sin næste” og lignelsen om den barmhjertige samaritaner i det nye testemente, har to meget væsentlige aspekter i kristen tradition. Vi kommer derfor mest ind på disse to aspekter.

Ophævelse
For protestanterne (i vores tilfælde folkekirken i Danmark) ophæver næstekærlighedsbuddet levereglerne i det gamle testemente. Det ophæver altså heriblandt i særdeleshed de ti bud. De ti bud indeholder bl.a. forbud mod, at blive skilt i et ægteskab. Næstekærlighedsbuddet fritager derfor kristne fra de leveregler, som jøderne må følge.

Ophævelse af levereglerne i Islam
Et sådant bud, som hvis man efterlever det, eller blot tror på det, ophæves alle leveregler, findes ikke i Islam. I Islam har man f.eks. heller ikke de ti bud fra bibelen. F.eks. er der ikke forbud mod skilsmisse i Islam.

Derimod er der omstændigheder, der ophæver alle levereglerne i Islam. Hvis man er barn (umyndig), psykisk syg, ramt af alvorlig sygdom eller under tvang ophæves alle leveregler i Islam for disse personer.

Formålet med Islam
Det andet aspekt er, hvordan vi lever med hinanden som medmennesker.

Formålet med Islam, i form af Koranen og Profetens liv er, at lære os hvem Gud er og derigennem at lære os, hvad god opførsel i livet her på jorden egentligt er – uden gætværk.

Pligterne over for andre medmennesker er meget konkrete i Islam. Mange af dem er obligatoriske og en del af islamisk lovgivning, Sharia. Fattigskatten (almisse), arveret, handelsret, at pleje sine forældre, at forsørge sin familie, at tage sig af naboerne, at være venlig mod børn, dyr og ulykkesramte er alle konkrete forpligtelser i denne lovgivning ,Ikhlaq (arabisk for gode manere og opførsel).

I islamisk lære opdeles et menneskes forhold til andre i tre kategorier:

a. Forholdet til Gud
b. Forholdet til medmennesker
c. Forholdet til sig selv

Forholdet til medmennesker
I forholdet til medmennesker kommer først, at være god mod sin mor, så far, så familie (ægtefælle, børn, slægtninge), så naboer og så resten af samfundet. Man bruger ikke ordet at ”elske” her. Man siger, at gøre godt (”Khair” eller ”Birr” på arabisk) mod andre medmennesker, fordi man elsker Allah (her bruges ordet at ”elske”). Alle er skabninger af Gud, ikke kun mennesker men også dyr og natur, og derfor skal man tjene dem og være god mod dem, når man elsker Gud.

At grave en brønd eller plante et træ, som dyr og mennesker kan drikke eller spise af. At have høj etisk standard, smile til andre, at give nogen et arbejde eller til dagligdagen, passe den syge er alle eksempler på, at gøre godt mod andre. Og belønningen fra Allah, fordi man tager sig af Hans skabelse, vil fortsætte så længe nogen har gavn af det, altså også efter, at man er død.

Diskusionen om hvem ens næste er, er derfor ret veldefineret i Islam.

Hensigten skal være klar
Der er to skarpe betingelser, som man skal holde sig for øje, hvis man tror, at man er ved, at gøre noget godt mod andre:

1. At man gør det for Gud skyld alene! Det betyder at man gør det gode uden bagtanke om, at få gengældelse, blive set, blive elsket, få status eller magt. Din hensigt skal være så ren, at du end ikke må ønske, at nogen skal sige tak eller vise taknemlighed til gengæld for din gode gerning, siger Allah [Koranen Al-Insan, Mennesket 76].

2. At man ikke derved bevidst støtter nogen i at begå ondt, ulovligheder eller udbytte andre.

Mange begreber er forklaret i detaljer i Islams primær-litteratur (dvs. af Gud eller af Profeten Muhammad selv), så det ikke står som et upraktisk begreb eller tredjemands fortolkninger i en bestemt tid, fordi det var ”smart”, men er til at læse, forstå og handle efter, for den der vil.

Eksempler på at tage sig af sin næste
Til slut to korte tekster fra Islams kilder, som gør det tydeligt hvad Islams bud er, om kærlighed til medmennesker [fra Muslim, forkortet her]:

Til dommedag vil Allah sige til et menneske:
Jeg tiggede dig om mad, men du gav Mig ikke noget at spise.
Jeg tiggede dig om vand, men du gav Mig ikke noget at drikke.
Mennesket vil svare: Min Gud, hvordan kan Du tigge om noget, når Du er Verdnernes Herre?
Allah vil sige: Spurgte min tjener (et menneske) ikke om det og du afviste ham?

I Koranen tigger Allah igen og igen på vegne af de fattige, forældreløse børn, forgældede og nødlidende mennesker, uanset deres tro. At give og tage sig af disse, kalder Allah at give Ham “et lån”. Det skærer i hjertet, ikke ulige en fattig mor, der tigger om mad til sit barn:

”Er der nogen der vil give Allah et lån? Jeg vil forrente det og give det tilbage i overmål og endnu mere til gengæld.” [Koranen 57:11]

Da modstanderne af Profeten hørte disse vers, hånede de ham: Se Muhammads Gud er en fattig gud. Hvorfor skulle vi give til nogen, som Gud selv har taget fra?

Den alvorlige misforståelse

Selv i dag er der mange mennesker der tror på, at et menneske er dets egen lykkes smed. Det fører til egoisme, kapitalisme, racisme, klassekamp, vold og undertrykkelse.

Det er troen på, hvad formålet med vores liv er, som Islam lærer os, der kommer ned til rødderne på denne misforståelse. Han har skabt alt med et formål og mening, både fred og krig, rigdom og fattigdom, helbred og sygdom, liv og død. Det er vores fejl, at vi vil være uvidende, misforstå det eller latterliggøre det.

Hvad store mennesker gjorde
Fra beretningerne om, hvordan profeterne og dem der fulgte troen på Gud levede, må det siges, at “du skal elske din næste som dig selv” ikke var nok for dem. Heller ikke for Jesus, fred være med ham. De levnede kun lidt til egen overlevelse, og sørgede for andre medmennesker langt over, hvad de selv ønskede for sig. De gjorde mere for andre end for sig selv.

At ønske andre medmennesker at evigt liv i Haven, i fred og lykke, efter døden, er ultimativt det bedste, nogen kan ønske for et andet menneske.

 

Af Zahid Abdullah

This entry was posted in Ofte stillede spørgsmål and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.