Miljø

Miljø

miljo

Magt og grådighed | Islamisk etik | Nationer som jeres | Guds kærlighed | Videnskab som religion

Magt og grådighed

Med teknologisk understøttelse og motiver, der bunder i magt og grådighed, og ikke af nødvendighed har mennesket i de foregående århundreder udpint Jordens naturlige ressourcer. Vi har produceret – og fortsætter med at producere – affald og forurening i et omfang, som aldrig før er set.

Med rod i samme motiver om magt og grådighed har mennesket misbrugt videnskab og teknologi til at producere uhyrlige lagre af atomvåben, kemiske våben og biologiske våben – våben nok til at destruere Jorden mange gange. Menneskers økonomiske systemer og værdier har ført til koncentration af den økonomiske magt på ganske få hænder samt udnyttelse og kontrol over verdens (natur) ressourcer.

Islamisk etik

Den miljømæssige krise, som verdenen er vidne til, og som truer menneskets fremtid, vil ikke kunne tillades efter islamisk etik eller under islams begreber om viden og dets anvendelse.

Under presset fra den globale økonomiske indflydelse kan islamiske værdier i de miljømæssige aspekter uheldigvis ikke længere ses, heller ikke i de muslimske samfund.

Nationer som jeres

Til lands, til vands og i luften er der store variationer og kolonier af planter, dyrearter og organismer. Hver organisme har dets plads og dets rolle at spille i det indviklede og sammenhængende netværk af øko-systemer.

“Intet dyr er der på Jorden, som kravler og ingen fugl, der flyver på dets vinger, som ikke er nationer som jeres.”
– Koranen 6:38

Som i vores “nationer” nyder hver art, der tilsammen udgør skabelsen, visse rettigheder. For mennesket er denne skabelse, eller hvad vi kalder naturen, tegn på Allahs kraft og visdom. At studere og udforske denne skabelse er at styrke vores tro på Gud og styrke vores kærlighed og respekt for naturen. Verdenen er en gave til mennesket, som han eller hun må bruge til sin nytte. Mennesket er givet autoritet, men også moralsk ansvar for at eksistere i harmoni med de naturlige omgivelser. Dette er Allahs tillid (“ammanah“) til mennesket.

Guds kærlighed

Etikken vedrørende denne tillid og gave er illustreret med følgende historie. Historien viser Allahs kærlighed til skabelsen bestående af både mennesker og natur.

En mand kom til Profeten Muhammad med nogle fugleunger og sagde:
“Jeg passerede gennem skoven og hørte lyden af fugleunger, og jeg tog dem op og lagde dem i mit tæppe, og deres mor kom baskende og kredsede om mit hoved.”

“Læg dem ned,” sagde Profeten, og da han havde sat dem fri, kom moren til sine børn.

“Undrer du dig over den kærlighed, moren har til sine unger?” spurgte Profeten.

“Jeg sværger ved Den, der har sendt mig, sandelig, Allah har større kærlighed til sine tjenere end denne mor til sine unger. Læg dem tilbage det sted, hvor du tog dem fra, og lad deres mor blive hos dem.”

Videnskab som religion

Troen på Gud som Skaberen og Opretholderen af al ting kan forårsage og vitalisere denne form for hengivenhed og respekt for alt det skabte. I modsætning hertil degraderer panteisme (dvs. troen på, at alt er gud eller guddommeligt) og menneskets tilbedelse af naturen mennesket over for naturen. Troen på videnskab som religion har ført til menneskets arrogance, og den skruppelløse brug af viden og teknologi gør mennesket til en sadistisk udnytter af Guds skabelse.

Kilder

Redigeret uddrag fra Islam the Natural Way, AbdulWahid Hamid, 1989, s. 159-161

This entry was posted in Featured, Hvad man tror på i Islam and tagged , , , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.