Koranen

Koranen

Quran_text

Levende i dag | Magi | Reformationen | Har I da ingen forstand? | Personligt fra Gud til læseren | Transcenderer tid og rum | Hellig og verdslig | Ordet Koranen | Indholdet af Koranen | Læren om Gud | Historier fra fortiden | Lovgivning | Videnskab | Moses og Jesus

Levende i dag

Koranen er gennem halvandet tusinde år forblevet levende og har bevaret sin appel til nutiden:

“Det er en dristig påstand, at Koranen bliver studeret mindre, end den gjorde før, eller at dens uforglemmelige rytmer har mistet deres magt over menneskers sind.”
– Whither Islam, H. A. R. Gibbs, 1932

En troende muslims kendskab til Koranen er indbygget i religionen, fordi det er en obligatorisk del af de fem bønner at recitere den på det originale arabisk sprog. Derfor lærer alle muslimer flere passager fra Koranen udenad, i dag som for halvandet tusinde år siden.

Magi

Koranens sprog er arabisk, og den er skrevet i poesiform med en rytme, der synges. Koranen er også i dag det fineste litterære værk, der findes på klassisk arabisk. Det fysiske omfang af Koranen, i antal ord, er cirka en sjettedel af Bibelen.

De første modtagere af denne åbenbaring var indbyggerne i Arabien i det syvende århundrede. Når de hørte Koranen blive reciteret på deres modersmål, var dens stil så sublim og sproget så kraftfuldt, at selv de ikke-troende kaldte dens virkning “fortryllende magi”.

Reformationen

Araberne på Muhammads tid var hverken ateister eller agnostikere, men de var heller ikke dybt religiøse. Deres indstilling til religion var lidt ligesom, den mange mennesker har i dag. Koranen søgte at reformere – ikke at ødelægge og begynde fra bunden – men at redde det, der var brugbart, og ændre og bygge videre på det.

Opgaven var at få araberne til at tænke religion på en ny måde, at indprente en ny begrebsramme, at overføre dem fra en verdensopfattelse til en anden og bedre. Det var at føre dem fra traditionalisme til individualisme, fra impulsivitet til disciplin, fra overtro til videnskab, fra intuition til bevidst tænkning – som til sidst kunne udgøre ét hele.

Har I da ingen forstand?

Et af Koranens centrale begreber er den meget store betydning, fornuften og fordybelsen har for at opnå tro. Mange vestlige forskere har bemærket det:

“Koranen fremsætter hele tiden rationelle beviser for Allahs almægtighed: Skabelsens vidundere, så som dyrs drægtighed, himmellegemernes bevægelse, atmosfæriske fænomener, mangfoldighed i dyre- og plantelivet, som er så veltilpasset til menneskets behov. Alle disse ting er ‘tegn for dem, der er forstandige.'”

Verbet “aqala“, som betyder at binde sammen, ræsonnere, forstå et intellektuelt argument, bliver gentaget cirka 50 gange i Koranen. Tretten gange støder vi på omkvædet “a fa la taqilun” – “har I da ingen forstand?”
Islam and Capitalism, Rodinson

H. Lammens skrev i 1930, at Koranen:

“er ikke langt fra at betragte mangel på tro som en sindslidelse.”

Folk, der har læst andre religiøse bøger, vil bemærke nogle kendetegn ved Koranen.

Personligt fra Gud til læseren

Først, at det er en personlig åbenbaring i den forstand, at perspektivet altid er, at det er Gud, der direkte tiltaler mennesket, fx “Hør mine tjenere, som har syndet mod jer selv, opgiv aldrig håbet om Guds barmhjertighed”. Når Koranen vil lære læseren en bøn, begynder den oftest bogstaveligt med bydeformen “sig”, som i “Sig: Jeg søger tilflugt hos menneskehedens Herre.”

Transcenderer tid og rum

For det andet har Koranen ingen bestemt kronologi. Man kan læse Koranen næsten i en hvilken som helst rækkefølge. Så praktisk talt har Koranen ingen begyndelse eller slutning. For muslimer er det et meget relevant symbol, der beviser, at budskabet i Koranen transcenderer tid og rum.

Hellig og verdslig

For det tredje deler islam ikke virkeligheden op i “hellig” og “verdslig”. Det er, som om hele historien, livet og skabelsen er vidner til og samles om den eneste højeste sandhed, der er – at Gud er Opretholderen, Bestyreren og Herren overalt. Det er en stor forskel i forhold til andre bøger fra de store religioner.

Ordet Koranen

Ordet Koran eller Qur’an, kommer af det arabiske ord qara’a, ”at læse” eller ”at recitere”. Ordet al-Qur’an eller Koranen betyder derfor ”det læste”. Koranen er en samling af tegn (dvs. indikationer) fra Allah formidlet via profeten Muhammad til menneskeheden. Et vers i Koranen kaldes egentligt ikke et vers, men et tegn. Ligesom fugle på havet er et tegn på, at der er land i nærheden, er Koranen en samling af tegn på, at Gud eksisterer – er i nærheden.

Formidlingen startede med den første åbenbaring i år 610 e.v.t til den sidste åbenbaring 23 år senere i år 632 e.v.t. Profeten Muhammad modtog ligesom tidligere profeter disse åbenbaringer gennem englen Gabriel (Jibril). Når ordene var blevet åbenbarede, lærte Profeten dem udenad og lærte dem derefter fra sig til de, der fulgte ham. Også de lærte versene udenad eller skrev dem ned for at kunne huske dem. De repeterede ordene mange gange dagligt i bønnerne og med hinanden.

Indholdet af Koranen

Indholdsmæssigt opdeles Koranen i tre overordnede kategorier:

  1. Læren om én Gud (monoteisme)
  2. Fortællinger om fortidens folk og profeter
  3. Lovgivning

Læren om Gud

Læren om Gud består af læren om den Eneste Ene, der har skabt alt andet. Hans særlige navn er ”Allah” – Guden. Koranen introducerer Allah, fortæller hvem Han er og nævner nogle af de egenskaber, der udgør Allahs Væsen, herunder at Han er Den Retfærdige, Skaberen, Den der drager Omsorg, Den Elskende, Dommeren, Freden, Den der Straffer, Den der Opretholder al ting, etc. Den nævner også Hans vilje og formål med, at skabe jorden og mennesket.

Fortællinger fra fortiden

Historier fra fortiden giver os indsigt i, hvordan tidligere folk, retledte som oprørske, har forvaltet Jorden, og hvordan Gud igen og igen har vist dem vej gennem sine udvalgte mennesker, profeterne. Historien om Adam, Noah, Abraham, Moses og Jesus viser os, at Allahs natur og Hans love er universelle, og at vi i vor tid på ingen måde er anderledes end de folk, der gennem tiderne har beboet Jorden og nu er gået bort.

Lovgivning

Lovgivningen i Koranen omfatter ejendomsret, personretslige love og strafferet. Den omfatter også påbud og forbud, som er grundlaget for Sharia, islamisk ret. Omkring 200 vers af Koranens 6.236 vers handler om lovgivningen.

Videnskab

Koranen omhandler en lang række videnskabelige begreber, såsom skabelsen af universet, livets oprindelse fra vand, et fosters udviklingsstadier, himmellegemers bevægelse og meget mere, som er i tråd med den opfattelse som videnskaben har i dag. Den bekræfter desuden forhold, vi i dag er usikre på. Den bekræfter fx eksistensen af andre væsner med intellekt som vores (menneskers) og eksistensen af andre verdener, at alting er skabt i par, at alting vil vende tilbage til sit origo etc.

Moses og Jesus

Muslimer betragter Koranen som et blivende mirakel, der udfolder sine rigdomme mere og mere, som tiden går – i takt med at vi udforsker os selv og universet omkring os gennem videnskab.

Der har været mange budskaber fra Gud til menneskeheden før Koranen. De seneste var fra Moses og Jesus. Efter Koranen kommer der ikke flere budskaber fra Gud. Gud har garanteret, at Han vil bevare Koranens indhold og eksistens til den allersidste dag. Åbenbaringen til Moses, den jødiske Torah er det gamle testamente, budskabet til Jesus, Evangelierne, det nye testamente og Koranen er det sidste testamente.

Kilder

Bearbejdet uddrag fra I kamp for overgivelse, Jeffrey Lang, 1998, s. 25-32 og Mødet med Gud, Zahid Abdullah, 2007.

This entry was posted in Featured, Introduktion til Islam and tagged , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.